Højer

Aftenvandring: Kogsbøl voldsted og Emmerlev Kirke

De forsvundne herregårde

Museum Sønderjylland indbyder til endnu en aftenvandring i serien “De forsvundne herregårde”.
Denne aftentur fokuserer på de sønderjyske Rosenkrantzer, som var en særlig gren af Rosenkrantzslægten – eller måske endda en slægt for sig. Slægten holdt til i det vestlige Sønderjylland, hvor dens hovedsæde var herregården Kogsbøl. Her kan man i dag først og fremmest se det voldsted, hvor den nu forsvundne herregård lå. Herfra fortsætter turen til Emmerlev kirke, hvor de sønderjyske Rosenkrantzer er begravet, og som de har sat deres præg på. Museumsinspektør Mikkel Leth Jespersen fortæller om herregården og kirken og om denne i dag glemte sønderjyske adelsslægt, der rummer flere dramatiske skæbner.

Mødested: Kogsbøl voldsted kl. 18.30 (hjørnet af Kogsbølvej og Kogsbøl Ladegårdsvej, nord for Nr. Sejerslev). Afslutning ved Emmerlev kirke senest kl. 21.

Pris for deltagelse: 50 kr., som betales via MobilePay.
Medlemmer af Museumsklubben: Gratis
Medlemmer af Museum Sønderjyllands venneforeninger: 25 kr.

Del på Facebook