Højer

Dansk Mølledag i Højer Søndag den 15. juni 2014

Dansk Mølledag i Højer  Søndag den 15. juni 2014

Så nærmer 3. søndag i juni sig – og det betyder en festlig  søndag på Højer Mølle
fyldt med aktiviteter for børn og voksne.

I år skydes dagen i gang med præsentationen af
  Sønderjyllands første model af et sønderjysk kaffebord
efterfulgt af foredrag  ved Inge Adriansen under titlen
“Brøtåt, riskach, knepkach og gojraj”. 
Spiselige udgaver af disse kager vil naturligvis
kunne købes hele dagen sammen  med en god kop kaffe i møllebutikken.

Der vil være pandekagebagning over bål, salg af grillpølser, 
hestevognskørsel og folkedans. I møllen vil der være udstilling af husflid,
  hvor man bl.a. kan se sivfletning på tæt hold.
Der vil også være mulighed for at  male mel på håndkværne.
Og så håber vi naturligvis på god vind, så den store 
kværn i Højer Mølle kan komme i gang, så vi kan lave mel,
som da (olde)far var  dreng.

Dansk Mølledag er en festdag, hvor møller landet over 
inviterer publikum indenfor for at få en fornemmelse af og indblik i møllernes 
teknik og betydning, som leverandør af mel og gryn til det daglige brød og  grød.
Enkelte har, som Højer Mølle, været i brug helt op i 1970’erne.

Selvom møllerne i dag har mistet deres betydning som  industribygninger,
spiller de stadig en rolle, som væsentlige mindesmærker over 
et stykke dansk og europæisk kulturarv.

Højer Mølle stod i 1970’erne  fuldstændig faldefærdig
og blev  kun reddet ved hjælp af stort lokalt engagement og gavmilde
donationer fra  private fonde. Derfor står møllen i dag
i al sin pragt og vælde. Uden denne  indsats,
fra privat såvel som fra offentlig side, ville Højer by og Vesteregnen 
være et vigtigt kulturelement fattigere!

Møllen er åben fra kl. 10.00 – 17.00, og der er gratis adgang.

Dagens fulde program kan ses her:

Kl. 10.30 Model  af “Det sønderjyske kaffebord” 1:1 præsenteres

Herefter 30 min. foredrag med titlen:

“Brøtåt, riskach,  knepkach å goeraj”
v/  Inge Adriansen, Sønderborg Slot

Kl. 11.30 :Rundvisning  i Højer Mølle
v/  Anne Marie Overgaard

Fra kl. 12.00
Hestevognskørsel  rundt i Højer

Kl. 13.15 Rundvisning  i Højer Mølle
v/  Anne Marie Overgaard

Kl. 14.00 Folkedans
v/  Rømø-Skærbæk Folkedanserforening

Hele dagen:
Højer Mølle maler mel.
Fremstilling af mel på håndkværne.
Pandekagebagning over bål.

Salg af grillpølser, kaffe og naturligvis hjemmebagte, 
sønderjyske kager.
Udstilling af husflid samt uld fra Havervadgaard.

Museets udstillinger åbne:
“Mølleri i Vestslesvig”
“Det daglige brød – brød og bagning gennem 2000 år”
“Mennesker og landskab i marsken”

Programmet kan også hentes HER …

 

 


 

 

 


 

 

 

 

 

            

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Del på Facebook