Højer Mølle

Højer Mølle
Link til Hjemmeside:  https://msj.dk/hoejer-moelle/

Højer Mølle fra 1857 er både et museum og et velbevaret kulturmiljø placeret på kanten af marsken – et fantastisk kulturlandskab, hvor kampen mod vandet har påvirket og præget mennesker og bygninger gennem århundreder. Nordeuropas højeste hollændermølle med magasiner, møllerbolig og den stemningsfulde møllehave byder på fortællinger om møllens historie og teknik. Nyd den imponerende udsigt over Tøndermarsken og Vadehavet fra møllen, gå en tur i møllehaven og nyd forfriskninger i caféen.

Højer Mølle vil være under forandring fra august 2018. Fra sommeren 2019 præsenterer vi helt nye udstillinger og faciliteter. Sammen med Tøndermarsk Initiativet og Nordea-fonden skaber vi spændende udstillinger og aktiviteter for hele familien med fokus på mødet mellem land og vand, livsvilkårene og det rige fugleliv.

Praktisk info

HØJER MØLLE
MØLLEGADE 13
6280 HØJER
Tlf.: 65 370 804

Voksne: 40 kr.
Børn (under 18 år): gratis
Studerende: 30 kr.
Klubmedlemmer: gratis
Grupper på over 10 personer: 30 kr. pr. person

27. marts – 2. april: tirsdag – søndag 11.00 – 17.00
April – juni: tirsdag – søndag 11.00 – 17.00
Juli – august: mandag – søndag 11.00 – 17.00
September – marts: vinterlukket

Højer Mølle holder lukket fra 1. september pga. opbygning.

Parkering
Parkering ved museet er gratis og uden tidsbegrænsning.
Der er også parkeringsmuligheder for busser på Margrethevej vest for møllen.

Handicapadgang
Højer Mølle står indvendig stort set intakt med det oprindelige inventar, herunder de stejle trapper mellem de seks etager, som gør møllen svært tilgængelig for gangbesværede. Der findes ingen udendørs rampe til kørestolsbrugere.

Småbørn
Museet er tilgængeligt med barnevogn på de udendørs arealer. Vi kan desværre ikke tilbyde særlige puslefaciliteter endnu.

Omvisninger
I åbningstid på hverdage: 450 kr. + entré
I åbningstid i weekender: 900 kr. + entré
Uden for åbningstid alle dage: 1.200 kr. + entré

Mad og drikke
Vi sælger et udvalg af hjemmebagte sønderjyske kager samt is af høj kvalitet. Medbragt mad må nydes i museets udendørs område.

Hunde
Hunde må ikke medbringes inde på museet, men er velkomne i snor på museets udendørsarealer. Husk at samle efterladenskaber op. Fører- og servicehunde må gerne medbringes på museet.