Digegården

Plejecentret Digegården
Nørrevej 41 – 43
6280 Højer

Leder: Mona Weiss Hoeg

Telefon: 74 92 83 93

E-mail: mow@toender.dk

Digegården er et plejecenter beliggende i Højer by, tæt på åbne marker og udsigt til Højer Dige. Der er en dejlig og afvekslende natur med skov og strand i nærheden.

Digegården er bygget i 1957 og sidst ombygget i 2008, der er 28 boliger i leve-bo miljø og 4 pladser til midlertidige ophold/aflastningspladser med hyggelige fællesarealer.

I tilslutning til Digegården på adressen Nørrevej 41, ligger et byggeri fra 1996, ejet af Højer Andelsboligforening. Der er ti plejeboliger (inkluderet i de 28 boliger) fordelt på to etager, i kernen på hver etage er der ligeledes hyggelige fællesarealer.

Lejlighederne er på ca. 60 m2 indregnet fællesarealer, de administreres af boligselskaberne Boligkontoret Danmark og Højer Boligforening.

Der er indkøbsmuligheder i gåafstand fra centeret. Busholdepladsen ligger cirka 500 meter fra centeret og der er afgang til og fra Tønder flere gange daglig.

Nørrevej 43: Der er telefon- og antennestik i alle lejligheder med mulighed for at tage følgende kanaler: DR1, TV2, DR2, TV3, ARD-tysk 1, ZDF-tysk 2, NDR-tysk 3 – derudover skal du selv tilkøbe.

Nørrevej 41: Der er telefonstik men ikke antennestik her. Du skal selv anskaffe boks via Sydenergi, hvor du så selv vælger hvilken pakkeløsning du ønsker.

På Midlertidig ophold/aflastningstuer er der TV med samme programmer som på Nørrevej 43. Radio skal du selv medbringe.

I kernen af huset ligger der en stor og hyggelig opholdsstue, der benyttes til større fælles arrangementer og den kan benyttes af beboere og familier til private fester eller andet samvær.

I kælderen er der en festsal, som kan benyttes efter aftale. Der er et køkken i tilknytning med opvaskemaskine og service til 50 personer.

Her er dagcenteret også beliggende. Det er åbent for husets beboere, for visiterede borgere med plejebehov, og borgere ude fra byen, som har brug for sociale kontakter, samvær til måltiderne og fysiske aktiviteter.

Der er åbent Mandag-Tirsdag-Torsdag og Fredag fra kl. 9.30 – 15.00. Ved særlige arrangementer er åbningstiden indrettet efter aktiviteterne.

Der tilbydes forskellige aktiviteter i dagligdagen, håndarbejde, diverse spil, deltagelse i bagning, syltning og madlavning.

Der er træningslokale, hvor der to gange om ugen kommer terapeuter, til borgere der er tildelt træningsplan.

Det er muligt at benytte træningscykel og andre træningsinstrumenter med vejledning fra terapeuter, og der er mulighed for selvtræning.

Der er fællesgymnastik hver tirsdag og torsdag kl. 10.15 og individuel træning efter behov ved aktivitetsmedarbejderne.

Hver fredag er der arrangement med fællessang og oplæsning.

Hver fjerde onsdag kl. 10 er der gudstjeneste i huset.

Der afholdes årligt høstfest, hvor familie og venner er velkomne til at deltage mod betaling.

I centrum af byggeriet er der anlagt en Sansehave, der er egnet for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Der er flere terrasser, som i sommermånederne er hyggeligt møblerede.

Når vejret tillader det indtages måltiderne udendørs.

Plejecenterets fællesarealer er røgfrit område.

Udendørs er der mulighed for at ryge, ligesom det er frit at ryge i egen bolig dog med retningslinjer for rygning i nattetimerne.

Støtteforening

Digegården har en støtteforening – Digegårdens Venner – som afholder forskellige festlige arrangementer i løbet af året blandt andet basarer til jul og påske.

Foreningen sponserer underholdning og musik til forskellige lejligheder året igennem.

Digegårdens Venner har foræret plejecenteret en bus “Æ Diig Bus”, der benyttes til udflugter, indkøbsture m.v.

Familier og venner kan mod betaling låne bussen til udflugter m.v.

Service

  • Fodpleje
    Efter individuel aftale, tilbydes fodpleje enten i et dertil indrettet lokale eller i den enkeltes egen bolig.
  • Frisør
    Der er frisørfaciliteter, som kan benyttes af beboerne. Frisøren kommer i huset efter aftale.
  • Postbetjening
    Der er ophængt en postkasse ved receptionen, der tømmes alle hverdage kl. ca. 9.00.
  • Bibliotek
    Bibliotekaren fra Tønder Bibliotek kommer i dagcenteret en time den første mandag i hver måned. Desuden står der en bogvogn med udlånsbøger i dagligstuen. Der kan bestilles lydbånd hos bibliotekaren

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *