Højer

Højer Design Efterskole

Højer Designefterskole har sin beliggenhed i det sydvestlige Danmark, med kun 9 km til den tyske grænse og 3 km til Vadehavet.

På grund af den korte afstand til Vadehavet er her et meget unikt fugle- og dyreliv, en frisk vestenvind og et fladt marsklandskab der gør, at man i klart vejr har en flere kilometer lang udsigt, og at man har en fornemmelse af at have højt til himlen – så her er alle forudsætninger for at tænke kreativt.

Historie

Skolen blev bygget i 1905 – 15 år før genforeningen i 1920. Så al undervisning foregik på tysk. Dansk blev dog anvendt hvis det kneb med forståelsen. Efter genforeningen blev skolen delt op i en dansk og en tysk afdeling. Dette gav naturligvis anledning til mange slåskampe eleverne imellem.

I 1951 blev der bygget en ny tysk skole. Skolen blev nu en ”dansk skole”, den blev imidlertid for lille og i 1964 blev der bygget en ny og større skole. Skolebygningerne stod nu tomme og blev opkøbt af Højer Tæppefabrik.

1986 var endnu et år med store omvæltninger for skolebygningerne, som nu var temmelig forfaldne. De skulle nu huse et håndarbejdsseminarium – det senere Design Seminarium og Højer College. I 2007 slår Højer Designefterskole dørene op for det første elevhold.

Værdigrundlag

Målet er, at eleverne gennem en dagligdag med fællesskab, et positivt livssyn, udfordringer, oplevelser, kreativitet og sunde livsstilsvaner, får et fundament for personlig udvikling, ansvarlig kompetence, selvstændighed og ydende kreativ modenhed. Der er en vigtighed for at kunne forstå og leve i et samfund i konstant udvikling.

Formål

Målet med undervisningen på de fire designlinier er, at give eleverne et indblik i fagområdernes indhold og muligheder. Samt give dem et realistisk grundlag for at træffe det rigtige valg af uddannelse.

Kontakt

 

Højer Design Efterskole
Søndergade 21
6280 Højer
Tlf: 7362 8900
Fax: 7478 9225

E-mail: mail(at)hoejerdesignefterskole.dk