Højer

KULTURUGEN 2019

KÆRE KULTURAKTØR

Arbejdsgruppen for Kulturugen takker for jeres flotte indsats
med og i Kulturugen 2018

I var med til at løfte Tønder Kulturuge 2018 i fællesskab
med de i alt 40 arrangementer, der var tilmeldt Kulturugen!

Alle kulturaktører i Tønder Kommune gør hver for sig
en kæmpe indsats for en bred kulturforståelse og et kreativt kulturliv

Det sættes der pris på. Kulturelt Forum har tænkt, at vi i dette år
skal gå et skridt videre, helt ud til kanten af vores fantasi og kreative formåen

– så vi igen i år kan skabe en succesfuld kulturuge.

KULTURUGEN 2019

 2019 vil blive vildt, da årets tema er ”Vildskab” – et tema, der lægger op til at

tænke i vilde og kreative baner.

Vildskab kan tænkes på mange måder. Vildskab i naturen,
vildskab i kunst, vildskab i musik og vildskab i mennesket

Temaet lægger op til at tænke i nye baner og

anderledes konstellationer. Tænk i overraskende og uventede arrangementer, hvor

nogle af de aktører, vi ikke så tit stifter bekendtskab med, kommer med. Der er

plads til alle skæve tanker og arrangementer. Så læg hovedet i blød; tænk på tværs,

sæt de vilde kræfter fri og skab noget skævt. Vær modig og udfordr jer selv og

hinanden. Grib tingene an på nye måder, vis vores kulturelle liv på nye måder, tænk

vildt og tænk “ud af boksen” – det er kun jeres vilde og kreative fantasi,
der sætter grænser.

Kulturelt Forum håber, at dette års tema kan være med til at få skabt samarbejder

og fællesskaber på tværs af foreninger, institutioner og kunstnere. Der er blevet

sendt en orientering ud omkring dette års kulturuge til alle daginstitutioner og skoler i Tønder Kommuner, i håb om at dette kan være med at til vise den brede

vifte af kulturoplevelser vi har i vores kommune – i alle genrer og aldersgrupper.

Kulturugen i 2019 vil igen finde sted i uge 40, hvor åbningsdagen er
lørdag d. 28. september i Løgumkloster, og afslutningsdagen
er lørdag d. 5. oktober i Skærbæk.

Del på Facebook