Højer

Den Hvide Fabrik – som oplevelsescenter?

Den Hvide Fabrik – som oplevelsescenter?

September 12, 2015 Uve Brodersen

Den Hvide Fabrik – som oplevelsescenter?

Vi befinder os lige syd for Højer ved Den Hvide Bro. Her ligger en 4 – etagers bygning der rummer potentiale til et stort oplevelsescenter. Vi giver nogle bud på, hvad vi forstår ved et oplevelsescenter. Hvis det gribes rigtig an, og kan der skaffes nok økonomi, især til driften, kan der her skabes noget virkeligt stort. Det kan få betydning for hele området. Vi skal have en seriøs tilgang til det uden tivolisering. Vadehavet er kommet på Unescos liste over Verdensarv. Grunden til at www.dengang.dk bringer dette er en fantastisk erindring om området. Se også den store artikelhenvisning bagerst i artiklen.

 

Ude i Ny Frederikskog

Hvor er vi tit kommet forbi denne bygning, når vi kom med rutebil fra Tønder til Højer. Fra rutebilstationen i Højer gik vi så ud til Ny Frederikskog, hvor Oma og Opa boede. Ja det hed hvis nok 2. katastrofevej.

Min mor var ikke meget for, at gå over Den Hvide Bro. Neden under løb Vidåen. Og lige her er det hvis meget dybt. Og det er faktisk her Den Hvide Fabrik ligger. Ja den er overhovedet ikke hvid. Men den er sikkert opkaldt efter Vidåen, der også staves Hvidåen.

Oppe fra Opa og Omas soveværelsesvindue kunne vi i det fjerne se, når togene kørte over dæmningen til Sild. Det så faktisk ud til, at de kørte direkte på vandet.

Fra køkkenvinduet var der direkte udblik til Den Hvide Fabrik.

 

Livet i Marsken

Det var også her, at man tilbragte så mangen en sommer. Jeg fulgte med, når Opa bandt fiskegarn og Oma ordnede Sut, som hun havde plukket ude i Forlandet. Vi stod også på den gamle sluse, hvor Opa pegede ud mod Jordsand, og fortalte historier derfra.

Som bekendt eksisterer Jordsand slet ikke mere.

Opa havde en rigtig fiskekutter og hjalp til på slusen. Han var nærmest til tider slusemester. Det var så vel og mærke den gamle sluse.

Hos Oma og Opa lærte man en række dejlige mennesker at kende, naboerne og naboens børn samt folk fra nabogårde og husmandssteder.

 

Ude på ”Forlandet”

Vi badede ude i de såkaldte priler ude på forlandet, og blev gjort opmærksom på, hvornår der blev højvande. Vi byggede faktisk også tømmerfloder herude. Men når vi glemte, at trække disse op på diget, var de ødelagt af vandet næste gang vi kom.

Når der var stormvejr, sad Opa ofte med sin B&O transistorradio og lyttede til Blåvand og Lyngby Radio. Han lyttede til, når folk fra skibene ude fra Vesterhavet talte med familien inde på land.

 

”Sat ål mæ snaps til”

Det var også herude i Ny Frederikskog at jeg blev træt af, at spise fisk. Jeg havde indtryk af, at vi fik det næsten morgen, middag og aften. Ja familien elsker stadig at få

  • ”sat ål mæ snaps ti”

 

Det er så meget at fortælle

Tænk og nu adskillige år efter, bliver man så inviteret til Højer for at fortælle om byens historie. Hvor er man i grunden privilegeret. Og det bliver selvfølgelig også en realitet, når man nu engang bliver pensioneret. Det er lidt langt fra Østerbro til Højer.

For hold da op, hvor er det meget at fortælle om byen og egnen. Der er jo slet ikke noget, der ligner dette andre steder i landet. Et par foreninger i Højer har da også fået lov til at bruge diverse artikler for at beskrive egnens kvaliteter, kultur og historie.

 

Hvordan videreformidler vi denne kultur og historie?

Men er hele lokalbefolkningen og de besøgende klar over, hvilken kulturskat, man besidder? Tænk, hvis man på en smart måde kan videreformidle dette. Det har undertegnede faktisk tænkt over, siden de første artikler om egnen blev nedfældet.

Ja nu er det sikkert adskillige, der har en langt større historisk viden om egnen end undertegnede. Men jeg synes selv, at jeg har erindringen om denne fantastiske egn i frisk erindring.

 

Er du forvirret, så fortsæt!

Og så skal man faktisk møde en på Nørrebro som sammen med sin familie har nogle fantastiske ideer, der måske kan få disse tanker realiseret. Og så pludselig møder man ligeledes på Nørrebro en person, hvis forfædre har arbejdet på en vognfabrik, der havde tilknytning til Den Hvide Fabrik. Og stolt kunne denne så meddele, at man ude i cafeteriet ved den nye sluse havde opsat en indrammet artikel fra en ugeavis, som berettede om en Kongebil produceret i Højer.

Er du forvirret, så er det grund til, at du fortsætter med at læse denne artikel.

 

Vadehavet er verdensarv

Tænk engang, at Vadehavet er kommet på Unescos liste over Verdensarv. På den måde kommer mine erindringer i perspektiv. Der er en grund til, at udstille de naturværdier, som egnen dækker over.

 

Kan tiltrække endnu flere

I langt højere grad kan Vadehavet tiltrække turister, naturelskere, skolebørn, familier og andre gæster. Og hvorfor ikke lave endnu et oplevelsescenter midt i Marsken. Der findes da godt nok nogen, der har fulgt tråden op.

 

Dyrefoder af søgræs

Men se engang her. Lige her ved Vidåen eller Højer Kanal ved Den Hvide Bro ligger en markant fire etagers bygning. Det er netop Den Hvide Fabrik.

Som vi i tidligere artikler har beskrevet blev bygningen opført omkring 1918 af Det Slesvig Holstenske Fodermelsselskab. Man fremstillede dyrefoder af søgræs.

Siden har bygningen været brugt til bilproduktion, ispindefabrik, produktion af stearinlys o.s.v. Og nu er bygningen til salg.

 

Røre, lugte, se, høre og smage

Den ligger her midt i marsken. Efter en restaurering kan bygningen rumme alt det, der skal til for at gøre den særegne natur og historie levende. Her skal man kunne røre, lugte, se, høre og smage de mange fisk og havpattedyr, der er i vadehavet. Her skal man blive klogere på Vadehavets dyre – og planteliv og tage den viden med hjem.

 

Masser af historie og kultur

Her kan man formidle historien om de talrige stormfloder egnen har været udsat for, og de lidelser som lokalbefolkningen har kæmpet med. Her kan man fortælle ”en slags nybyggerhistorie” om den kamp, man har haft for at få bugt med marsken. Og de færreste ved sikkert, at i Vadehavet huserede vikingerne også.

Og så har Højer jo også haft en meget livlig havneby. Man tog arven op efter Tønder. Og her ude i Marsken havde det såkaldte Bådfolk også en stor kulturel betydning. Ja man kunne fortsætte med digebygning m.m. For ikke at trætte læserne, så henviser vi lige til andre artikler i slutningen af denne med historier, der kan fokuseres på.

 

Se dette scenarie

De fire etager kunne rumme forskellige tiltag. Et scenarie kunne være:

Stueetagen:

  • Vadehavsakvarium og Klap en fisk

Her skal der etableres indendørs akvarium med fisk og havdyr fra Vadehavet. Og der skal etableres følekar med levende Vadehavsdyr. Her skal dissekeres fisk fra Vadehavet. Børn og andre gæster vil få mulighed for at røre ved levende krabber, muslinger, østers, fladfisk o.s.v.

 

  • Vandaktivitet

Der kan for eksempel være kanoudlejning

 

  • Bilmuseum – en egnshistorie fra Højer

Her skal være en udstilling om den karosseri – og bilproduktion, der har fundet sted i Højer. I 1877 åbnede J.H. Jensen et karetmagerværksted i Højer. De kareter, jumpere og andre hestetrukne køretøjer, der udgik fra værkstedet var af meget høj kvalitet. Bl.a. bruger kongehuset stadig en karet fremstillet i Højer. Tønder Kommune har en bryllupskaret og en rustvogn. Fabrikken markerede sig siden ved at bygge personautomobilkarrosserier og igen af meget høj håndværksmæssig kvalitet. En af Christian den Tiendes biler, produceret i Højer er i dag udstillet på Egeskov Slot. Der blev hvert år fremstillet ca. 20 luksusbiler, som blev solgt i ind – og udland. I 1959 blev den sidste produktion indstillet. (Se artikeloversigt, her er mere om historien bag produktionen og tilknytningen til ”Den Hvide Fabrik”)

 

  • Udstillingen skal rumme to vogne fra Tønder Kommune, samt 2 – 3 luksus biler, som er produceret i Højer. En Daimler Cabriolet fra 1946 er allerede indkøbt og en anden er undervejs. Udstillingen vil i høj grad appellere til mandlige gæster.

 

Første etage:

 

  • Vadehavet, flora, fugle og fisk

Har skal gæster kunne komme og få indblik i Vadehavet og dets storslåede og varierede natur – og dyreliv. Det er en permanent udstilling, der har fokus på vidensformidling.

 

  • Værksted hvor der arbejdes aktivt med ”Vadehavets frugter”

Her skal kunstnere, kokke, designere og andre lokale arbejde aktivt på en særudstilling, der bliver produceret på stedet og vist på stedet. Gæsterne skal kunne snakke med den, der arbejder i værkstedet. Og i det omfang det er muligt også kunne deltage. Den levende særudstilling kan for eksempel være:

 

  • Taxidermi, hvor en konservator udstopper og monterer fugle, havdyr og fisk
  • Strandjagtens historie og gastronomi, hvor der er fokus på det spiselige Vadehav. En lokal kok tilbereder herlighederne
  • Rav og andet Vadehavsmateriale, hvor en kunstner eller designer arbejder med materialerne og laver produkter.
  • Andre emner kunne være: Tidevand og bølgeenergi, inddæmninger og historien om det inddæmmede land, beskyttelse af den unikke kultur og natur, snæblen og Tønder Kommunes snæbelprojekt osv.
  • Måske kunne man indrette et spisested, hvor egnens specialretter serveres og selvfølgelig Sønderjysk Kaffebord. Men man skal passe på ”Tivolisering”.
  • Der findes andre dygtige kunstnere, end Nolde, der har gengivet Vadehavet og Marskens lyksaligheder. Man kunne tænke sig skiftende udstillinger.
  • Vadehavet, marsken og Højer er også gengivet i skrift. Dette kunne også påtænkes involveret i projektet.
  • Lokale automobilklubber, historiske foreninger, bådforeninger m.m. kunne tænkes involveret.

Hvert år arbejdes der aktivt med et nyt emne i værkstedet, og hvis det munder ud i nogle konkrete genstande, kan det om muligt blive en del af den permanente udstilling.

 

  • Formidlingscenter

Her skal der være projektor og lærred til filfremvisning om Vadehavet, fugle, havdyr, tidevandet, sort sol osv. Der skal være plads til foredrag, og der skal være plads til at hænge ud i sækkestole og fordybe sig i bøger og andet materiale om Vadehavet.

Der skal være tegne – og male ting og andre tiltag, der appellerer til kreativitet. Stedet skal indrettes til skoleklasser og til de store grupper af sort sol – turister, der i forvejen kommer til området.

 

De øverste etager

  • Lejligheder

Enten kan det etableres luksus – lejligheder til udlejning til velhavende turister, eller almindelige lejligheder til medarbejderne eller til privatudlejning. Sovesal til skoleklasser eller ”arbejds – lejligheder”, der kan bebos af forskere, formidlere og andre, der via legater eller fondsmidler arbejder med konkret opgave omkring Vadehavet.

 

  • Café

 

  • Udsigtspunkt

Det er en fantastisk udsigt øverst oppe

 

Potentiale

Det er et stort potentiale at etablere oplevelsescenter Vadehavet i netop denne bygning med en helt fantastisk placering. Overstående er blot et hurtigt rids på et muligt scenarie.

Et sådant center tæt på Vadehavet kan løfte og udvikle torismen i området – og skabe et fantastisk fyrtårn for Vadehavet og Tønder Kommune.

www.dengang.dk formidler gerne henvendelser og interesse videre til initiativgruppen og vi deltager gerne i det videre arbejde med foredrag m.m., hvis planerne bliver en realitet.

Udfordringer

Med så stort et potentiale er der naturligvis også visse udfordringer, der skal findes en løsning på. For eksempel tiltrækker Vadehavet – og dermed Centeret turister og skoleelever til i løbet af forår, sommer, efterår – men ikke om vinteren. Hvilke aktiviteter ville være oplagte om vinteren?

Økonomisk er det tanken, at restaureringen af bygningen skal gennemføres ved fondsmidler og ligeledes skal formidling, udstilling, det levende værksted etableres ved hjælp af for eksempel fondsmidler og andre støtte foranstaltninger (fondsliste er endnu ikke udarbejdet)

Fonde etc. støtter konkrete projekter, der passer ind i deres fundats, men sjældent drift som arbejdsløn, varme, lys og den slags. Der skal derfor findes en løsning på de daglige driftsudgifter.

Er det for eksempel muligt for Tønder Kommune at søge statsmidler til den slags aktivitet i et af Danmarks yderområder og derigennem finansiere drift. Eller er der foreninger, lokale ildsjæle og erhvervsdrivene, der kan se mulighederne for et samarbejde og en daglig drift?

 

Luftkasteller?

Vi glæder os til henvendelserne. Forskellige aktører er allerede informeret, blandt andet Tønders borgmester. Der er uhyggelig langt igen. Det ved vi godt. Men det kunne være fantastisk, hvis det lykkedes.

 

Hvilken kultur og hvilken historie?

Nu har www.dengang.dk selvfølgelig mange læsere af forskellig historisk og kulturel interesse og for alle følger hermed en artikelhenvisning, som vi har forsøgt at opdele efter bedste evne. Alle disse artikler kan du læse her på www.dengang.dk

 

Marsken:

  • Gammel Frederikskog – dengang
  • At plukke Sut ved Højer
  • Syd for Højer
  • Rudbøls historie
  • Højer, historier og oplevelser
  • Den Frisiske salt
  • Emil Noldes liv – vest på
  • Vadehavets maler – Emil Nolde
  • Friserne – syd for Tønder
  • Tøndermarsken – under vand
  • Tøndermarsken 2
  • Tøndermarsken 1
  • Aventoft – byen ved grænsen

 

Vadehavet:

  • Heltene i vadehavet
  • Vadehavet ved Højer
  • Søslaget ved Højer
  • Vikinger i Vadehavet
  • Mellem Højer og Ballum

 

Øerne i Vadehavet:

  • Dæmningen, syd for Højer
  • Øerne syd for Højer
  • Soldater på Jordsand
  • Øen Jordsand – engang ud for Højer
  • Rømø – den tredje tur
  • Rømø – endnu engang
  • Rømø – en ø i Vadehavet
  • Mandø – en ø i Vadehavet
  • Føhr – en ø i Vadehavet

 

Stormflod og Diger:

  • Landet bag Digerne
  • Stormflod ved vestkysten
  • Højer, stormflod og diger
  • Digebyggeri i Tøndermarsken

 

Lokalt:

  • En arbejder fra Rudbøl fortæller
  • Fiskeri ved Højer
  • Travlhed ved Højer Sluse
  • Bådfolket i Rudbøl
  • Sidste tog fra Højer
  • Højer som havneby
  • Højers historie
  • Møgeltønders historie
  • Rudbøls historie
  • Tønders historie – fra begyndelsen

 

Vognfabrikken:

  • Europa Jensen fra Højer
  • En vogn fra Højer
  • Om gamle dage i Tønder og Højer

Vidåen

  • Omkring Vidåen og Havnen i Tønder
  • Drømmen om en havn i Tønder
  • Kanal gennem Tønder

 

Og mange flere