Det Gamle Højer

Det Gamle Højer

Af Uwe Brodersen  www.dengang.dk

April 25, 2011

Vi skal møde en papegøje på  Kovej, der fortalte når Æ Toch kom. Vi skal møde Midde å æ Tout, Store Køj, Charles Hausdiener, Gamle Jes fra Frifeldt, Dr. Kühl, Putzmacherin Petra Orth, Den sidste ridende gendarm og Æ Mapmand . Et kyllinge – skænderi og en kommanderende dyrlæge møder vi også  

Gennem byen

Vi har skrevet meget om det gamle Højer. Men der er masser at fortælle. Lad os prøve at tage en tur gennem den gamle by.  

Æ mapmand

Vi kunne jo starte i Nygade. Her boede i nr. 2, Lauritz Andersen. Han var den sidste kroejer af Gottfriedsens Kro, Skolegade 17. Efter at han havde bygget huset i Nygade, levede han af at udleje mapper til folk. Disse mapper indeholdt ugeblade. Og ikke uden grund blev han kaldt Æ Mapmand.

Nord for huset gennem haverne kunne han se den store reberbane, der gik fra Nygade hen over hans hus til Ballumvej.  

Ridende gendarm

Nygade 1 var bygget af en skipper, men senere overtaget af Grænsegendameriet. Den sidste overvagtmester var Albert Solanger. Han begyndte som ridende gendarm ved Kongeå – grænsen før 1920.  

På det næste hjørne (Toldgade 5) ligger den tidligere toldbygning fra 1910. Her var der ekspedition, kontor og lager samt bolig for toldbetjent og toldassistent.  

Meinert Lützen

Meinert Lützens Møbelfabrik hørte til i Toldgade 6 og i bygningerne lige nord for. Han var den første snedker i Nordslesvig, der brugte maskiner i sit værksted. Firmaet startede omkring 1896. Allerede ved århundredskiftet brugte han dampmaskine. Han lavede selv elektrisk lys, før der blev oprettet et elværk i byen. Før første verdenskrig var der 10 snedkere og en polstrer beskæftiget i virksomheden. Firmaet blev først nedlagt i 1986.  

Den sidste ridende gendarm i den tyske tid holdt til i Toldgade 4. Jeg ved ikke om hestestalden stadig står bag huset. Han fungerede som politibetjent. Når han havde ærinde uden for byen var han iført sabel og pikkelhue.  

Alkoholfri værtshus

Og man behøvede ikke at drikke sig fuld, når man gik på værtshus i Højer – dengang. For i Toldgade 3 havde Lauritz Petersen et alkoholfrit gæstgivere med sal.  

Dambergs Købmandsforretning

Vi kunne nu tage en tur til Ballumvej. Det kunne have været vores nye hjem i min ungdom. Min mor havde familie, der havde et hus her. Det kunne vi leje. Men måske var det for dyrt, for vi blev i Tønder.  

Men hvor Nygade munder ud i Ballumvej Dambergs Købmandsforretning. Endnu i 1930erne var her en dejlig høkerbutik med stålvægt på disken. Her var der skuffer med mel, gryn og sukker. Når et barn lagde en to øre på disken blev de høje blikdåser taget frem. Det skete med et hårdt knubs mod diskens kant, så de sammenklistrede bum (bolsjer) kunne blive slået løse.  

Så kunne man også få  en tut (kræmmerhus) med alverdens dejlige bum. Mange længselsfulde barneøje skuede efter disse tutter.

Under loftet hang blikkedler, zinkspande, træskostøvler, reb og mange andre mærkelige genstande. Ved siden af døren stod en åben sæk med korn. Store trekantede klipfisk kunne man også få herinde.

Den flotte kaffemølle kunne beskues fra vinduet. Her stod ufarvet smør i en åben drittel. Margarinen stod i en træbøtte.

Og ude ved slusen havde Damberg en tank stående, så han kunne levere brændstof til fiskerne.  

Landbrugsmaskiner på  Ballumvej

På Ballumvej 9 holdt Hyldtoft urmager – og guldsmedeforretning til. Den første Hyldtoft kom fra Ravsted og begyndte virksomheden i nr. 23.

I nummer 11 havde Fritz Hansen sin vognmandsforretning med to heste. Sønnen overtog forretningen, men rejste til Amerika. Da han kom hjem overtog han Strandhotellet ved Emmerlev Klev. Ja og her har man jo dejlige minder fra.  

Peter Jensen havde overtaget stedet. Der var mekanikerværksted, lillebilforretning og benzintank på fortovet. Han fremstillede mange metalbeslag som hjuler Jensen brugte i sin karosserifabrik. Senere blev der vaskeri og broderiforretning i lokalerne.  

På Ballumvej 13 blev der forhandlet landbrugsmaskiner og fremstillet jerngitterværk. Senere blev der her oprettet et pensionat. Meget tidlig blev der her leveret mad ud af huset i emaljerede to – eller treetages madspande. Man kunne også få komplet service med.  

Nord for denne ejendom havde hjuler Jensen et træskur, som han kaldte for filial. Og lige her i nærheden kunne man hos gartner Seidel hente kål og andre planter.  

Dansk Forsamlingshus

På Ballumvej 10 blev der i 1925 bygget et dansk forsamlingshus og i 1926 kom der en tilbygning. Her kom også et bibliotek. Fritidshjem blev også indrettet her. Selv mener jeg, at have været til bryllup på dette sted.  

Hatte i Højer

Et bageri lå på Ballumvej 6. Ved århundredeskiftet blev der indrettet et aktiebageri.

Omkring år 1800 havde Højer hele 13 bagere. Hvor mange mon der er nu? Dengang eksporterede man Kavringe (tvebakker) til Vesterhavsøerne og Norge.  

I udbygningen havde Putzmacherin Petra Orth sin hatteforretning. Dengang gik alle damer med hat. Jeg kan godt forestille mig, at gamle slægtninge til mig gik gennem Højers gader med sådanne hatte.  

Grogge dyrere end medicin

I nummer 2 havde vi så hjuler Jensens store imperium. Men ham har vi allerede skrevet om, og det har vi også om dr. Kühl, der boede her.  

Dr. Kühl var meget imod det drikkeri, der foregik i Højer. En besoffen høvring beklagede sig engang til doktoren over, at apotekerens medicin var forfærdelig dyr. Det fik så Dr. Kühl til at udbryde:

  • Ja, men groggerne var endnu   dyrere.

 

Stue fyldt med ting fra lossepladsen

Vi vender os nu mod Nørrevej. Vi har tidligere besøgt vejen, men går nu ind i nummer 7. Her boede Marie og Jes Jensen (Gamle Jes fra Frifelt). Gamle Jes var bestyrer af lossepladsen om ve æ hav uden for diget ved Nørrevej. Her havde han et læskur i form af den gamle postvogn til Ballum. Han var også strandfoged. I stuen på Nørrevej blev alle produkter som Jes mente, havde en værdi, opbevaret.  

Masser af industri i Højer – dengang

På Nørrevej 32 har der været tobaksfabrik. Den tilhørte købmand Knudsen. I løbet af 1800tallet opstod en række industrivirksomheder i Højer. Her var således sukkerfabrik, jernstøberi, maskinfabrik, vognfabrik, trådvævsfabrik og kalkbrænderi.

Ja man fremstillede skællekalk af hjertemuslinger. Denne kalk gav en hvid og meget stærk mørtel eller smadder, som murerne siger.  

Sundhedsfare

Ved siden af går vejen ned til den ny kirkegård. Den blev oprettet i 1862, dels på grund af pladsmangel på den gamle ved kirken og fordi der var sundhedsfare. Der var brønd med pumpe ved næsten hvert andet hus , også tæt ved den gamle kirkegård. Og en tyfusepidemi i 1860 – 1861 var den direkte anledning.  

Penge under hovedpuden

Nede ad Østerende Hotel Stadt Tondern. Her arbejde staldkarlen Carl Christensen, også kaldet Charles eller Kårl. Han manglede det meste ørerne. Han kunne fortælle de mest fantastiske historier om, hvordan han mistede dem. Fra forstuen var der en dør ind til hans kammer. På døren stod der Hausdiener. Han havde den indstilling til jordisk mammon, at penge skulle man ikke sætte i sparekassen. Han havde derfor sin formue liggende under hovedpuden. Det havde han velvidende, at al trafik fra de handlende gik gennem hans kammer til køkkenet. En dag var hans formue væk.  

Den kommanderende dyrlæge

På 1. sal på hotellet havde dyrlæge Kragh et par værelser. Han var ungkarl og en dygtig dyrlæge. Han havde en meget kommanderende facon. Og det gik ofte ud over Charles. Det kunne denne ikke lide, og han svarede ofte Kragh:

  • Vi er it unne Lemann her   o Stadt Tynne (Lemann: Kejser Wilhelm).

 

Når Kragh blev tilkaldt til Jeppe Smed Nørrevej til en syg hest, kommanderede han også her med smededrengene, som om det var en hel eksercerplads. Men når de var færdige var han ikke smålig med drikkepenge.

Ja her på Nørrevej har jeg tilbragt nogle dejlige stunder hos onkel og tante og smukke kusiner.  

Den sidste film i Højer Bio

Og Stadt Tondern blev også til Højer Bio. Den sidste film, jeg så her var en motorcykelfilm. Senere blev biografen dog nedlagt. En anden kusines mand havde hvis nok reklamefirma her. Jeg kan svagt huske, at vi var på rundvisning her.  

Kyllinge – skænderi

Apoteket har vi tidligere omtalt. Men naboen til apoteker Nagel blev Hans Friedrich Boysen. Det varede ikke længe før de to temperamentsfulde herrer kom op at skændes om deres høns. Senere boede her, karetmager hjuler Madsen. Når et hjul var færdig, skulle smeden sætte jernringen udenom. Madsen trillede så hjulet gennem byen op til Jeppe Smed Nørrevej 9.  

August mæ  æ Træben

I Østernde 7 boede August mæ æ Træben. Oprindelig var det kun en træbarak. Og i nummer 15 boede Store Klåj. Han ernærede sig med landbrug. I mange år sad enken alene tilbage og holdt stadig køer. Hun blev kaldt Midde å æ tovt.  

Den talende papegøje

På Kovej 2 lå Dykke Sibbersens smedje. Han fremstillede klægspadder. Han brugte sin maskinhammer til fremstillingen. Han var den eneste af byens smede, der havde sådan en. Dykke havde også landbrug og holdt køer. Han havde også en papegøje, der om sommeren stod i et bur i haven og skreg i et væk:

  • Flora no komme   æ toch

 

Han blev kaptajn i æ Feuerwehr. Og efter konens død, stod han selv for husholdningen. Her lavede han ifølge lærlingen nogen meget specielle frikadeller.

I 1937 blev virksomheden solgt til smed Peter Nielsen fra Bønderby. Købmand Johansen nedrev smedjen og byggede huset Kovej 2 til forretning og beboelse.  

Og det var her jeg hentede varer til Oma u i æ kow.

Johansen drev først butik i Klostergade. Senere har jeg hørt at butikken blev drevet som døgnkiosk.  

Søndagsskole

Og når vi nu er ved klostergade. Så stod der en indskrift på Klostergade 5:

  • Siehe, ich komme und errette   deine seele!

Det var her Martensen holdt søndagsskole. Og det blev åbnet for bolsjedåsen.  

Lokal togtur

Syd for Kovej førte Banegårdsgade hen til Højer Station. Den blev bygget, da jernbanen mellem Tønder og Højer skulle åbnes i 1892. Det var en flot bygning, der rummede kontorer, lejlighed til stationsforstanderen og ventesale.

Man kunne få sig en gemytlig aften på Stationskroen i Daler og så tage med det sidste tog hjem og slutte af hos Heine Bensien Højer Station. Og det fantastiske var at man kunne benytte toget helt lokalt, og løse billet fra Højer ud til Slusen.

Jo man kunne også via en rampe læsse kreaturer på toget. I 1984 blev den flotte bygning revet ned.  

Kilde: Se

  • Litteratur Højer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *