En vogn fra Højer

En vogn fra Højer

December 6, 2009
Artikel af Uwe Brodersen www.dengang.dk

Tænk at en af Christian den Tiendes biler blev bygget i Højer. På Ballumvej blev der udført gedigent håndværk. Jensens vognfabrik var berømt, og efterhånden var det Højers største arbejdsplads. Under krigen producerede firmaet tyske personvogne og lastbiler. Men også reservedele til de tyske u – både blev fremstillet.  I 1959 blev den sidste produktion indstillet.   

Europa – Jensen

En af de mere kendte fra Højer er ganske givet Europa – Jensen eller måske bedre kendt som hjuler Jensen. Den navnkundige vognfabrikants rigtige navn var Jens Hansen Jensen. Han blev født i Løgumkloster i 1852. Men han blev opdraget i Nordjylland. Hele sit liv var han dansk statsborger, også i den tyske tid.

I den tyske tid var han dragon i Randers.  

Udbygger efterhånden

Han var uddannet karetmager og startede som selvstændig i et lille værksted i Nørregade 42. Derefter købte han en grund på Ballumvej 2. Her opførte han en beboelsesejendom, men lidt efter lidt fik han bygget sin vognfabrik.

Der opstod det ene værksted efter det andet. Efterhånden fik han brug for mere og mere plads, og hvad der var lige så vigtig var, at han fik råd til at udvide.  

Efterhånden opstod der både karetmager -, maler -, sadelmager – og smedeværksted. Men pladsen blev efterhånden for trang på Ballumvej.  

Ballumvej – dengang

Hvordan så det ellers ud på  Ballumvej – dengang?

Ja i Ballumvej 6 var der et bageri. Det blev bygget omkring århundredeskiftet, og har været drevet af forskellige bagere. I 1912 kom Marius Bossen til. Omkring år 1800 var der hele 13 bagere i Højer. Det var dengang, da man eksporterede kavringer (tvebakker) til vesterhavsøerne og til Norge.

I udbygningen til bageriet havde Putzmacherin Petra Ohrt sin hatteforretning. Dengang gik alle damer med hat. 

På Ballumvej 4 byggede den gamle snedker, Lessow. Han kom til Højer sydfra som håndværkersvend og blev gift med en Højer – pige. Værkstedet som ikke havde maskiner, var øst for huset. På adressen har der også været skomagerværksted.  

En anden markant nabo var Dr. Kühl. Denne person beskriver vi i en anden artikel.  

Jensen køber grund

Kort før århundredeskiftet købte han af rebslager Hans Jensen Andersen, Nørrevej 3 en strimmel jord på vestsiden af Ballumvej fra Nørrevej og nord på ned til nr. 23.  

En byggegrund til Ballumvej 3 måtte han dog overlade til Andersens brodersøn, der også var rebslager. Senere blev flere arealer solgt fra.  

Mellem nr. 1 og nr. 3 indrettede Jensen sin Fabrik. I nr. 5 var der Magasin. Og der, hvor den tyske børnehave senere kom til at ligge, var der Filial.  

Interimistisk fabrik

Fabrikken var i lang tid meget interimistisk opbygget. På dens trævæg ud mod gaden var der malet konturerne af en flot damefajtung (af fransk ”phaéton, oversat betyder det ”åben vogn”). Mod vest var der også trævæg. De to andre sider dannedes af dr. Kühl´s hus, Ballumvej 1 og rebslagerens i nr. 3. Meget praktisk blev der lagt tag over med ovenlys.  

Senere fik Jensen dog påbud om, at opsætte murede vægge, hvorpå han malede fuger på trævæggene.

Da han opstillede en kakkelovn i rummet, brugte han den forhåndenværende skorsten til dr. Kühls vaskerum. Lægen blev meget forbavset, da det røg op af hans skorsten, skønt han ikke fyrede.  

I Magasinets udstillingsvindue stod der i mange år en naturtro papmaché hest i fuld størrelse. Den var oprindelig lavet til en håndværkerudstilling på Hotel Sylt.  

Jensen ville til bal

Og denne udstilling var Håndværkerforeningens Jubilæumsudstilling den 7. – 15. marts 1936. Der var næsten 1.200 betalende gæster, og aviserne var fulde af lovord. På scenen havde hjuler Jensen opstillet en luksusgig, forspændt med en pragtfuld, naturtro skimmel af papmaché.

Det har sikkert været for bøvlet at få en bil ind i salen. Han var ellers på daværende tidspunkt Danmarks dygtigste karosserifabrikant.  

Han var et ualmindeligt menneske med mange jern i ilden. Det var også ham, der på en generalforsamling i Håndværkerforeningen sprang op og forkyndte: 

  • No vil   æ ha bal, å det ska væ    knapavte!

 

Gedigent håndværk

Jensen specialiserede sig i luksusvogne, men lavede da også almindelige arbejdsvogne. Da han startede sin fabrik i 1877, var det hestekøretøjernes storhedstid. Hans vogne var præget af elegance og gedigent håndværk. Vognene fra Højer var meget efterspurgte. Efterhånden nåede arbejdsstyrken op på 20 – 25 mand. Mange af disse kom langvejs fra. Jensen var hele tiden på jagt efter specialister.

Efterhånden var man oppe på at producere et par hundrede luksusvogne om året.  

En af sønnerne, Hans Jensen gik ind i firmaet. Hans mesterstykke i 1908 var et pragtstykke af en lukket karet, som familien i mange år brugte selv.  

En bil til kongen

Da de første biler dukkede frem, indså  Jensen, at det var her fremtiden lå. I 1904 begyndte man at fabrikere bilkarosserier. Hans Jensen havde luret kunsten af i Tyskland.

Da han efter anden verdenskrig overtog firmaet gik han over til næsten udelukkende at bygge biler. Og det var fremragende resultater, der kom ud af dette. På museet på  Egeskov står en pragtfuld bil, som er bygget i Højer til Konge Christian den Tiende.  

Endnu i 30’erne var der op til 20 ansatte i virksomheden. I løbet af anden verdenskrig gik det stærkt tilbage for firmaet. Efter krigen er der rullet enkelte prægtige karosserier ud fra fabrikken. Men i 1959 standsede produktionen helt.  

Svende på  kost

Hjuler J.H. Jensen var en dygtig, dynamisk og farverig personlighed, der satte sit præg på Højer. I en årrække havde hans kone firmaets svende på kost. Det var en stor husholdning og hjuleren måtte af og til han til sin gode ven koginspektør Andreas Matthiesen i Møllegade for at købe et godt stort fedesvin. Dette gav også anledning til at de to herrer fik en dag ud af det.  

Konen måtte passe kroen

I 90érne var hjuler Jensen kommet til skade, at købe en kro i Tønder. Besiddelsen blev ikke af lang varighed. Men i den tid måtte konen hver dag tage den lange vej til Tønder for at passe kroen.  

Hjuler J.H. Jensen nåede at holde guldbryllup. Da oplevede Højer en kæmpe fest. Fabrikken blev ryddet og hele Højer var inviteret med til festen. 

Fabrikken ved Vidåen

Nede ved Vidåen ved den Hvide Bro havde Slesvig Holstenske Fodermelselskab i 1918 opført en imponerende fabriksbygning, der kunne ses langvejs fra i det flade landskab. Den solide bygning stod på nedrammede pæle. I den vestlige del var der værksted og maskinrum med dieselmotor, der drev fabrikkens elværk. Der blev leveret strøm til motorer og lamper og til en vandpumpe. Ved siden af maskinrummet var der et lokale med en stor ovn, som opvarmede en stor ovn, som opvarmede den luft, hvormed søgræsset blev tørret, efter at det var vasket.  

Vask og tørring foregik i den store, fire etager høje hal, og derfra blev materialerne transporteret ind i mølleriet i den østlige ende af bygningen, hvor der var elevatorer til de tre etager ovenover og op til vandtanken, der sad i 20 meters højde. I mølleriet blev søgræsset malet og fyldt i sække. Gulvet passede i højde med bunden af de jernbanevogne, som skulle transportere fodermelet. Der gik jernbanespor fra slusestationen til fabrikken.  

Hele herligheden havde kostet den nette sum af 300.000 guldmark. Man havde regnet med at Vadehavet kunne levere det søgræs, man skulle bruge. Men her tog man grusomt fejl. Da man begyndte produktionen måtte man hente råmaterialerne i Gråsten. Man ville forsøge at blande det op med græs fra forlandet. Men så kom revolutionen i Tyskland og satte en stopper for det hele.  

Vognmanden og fabrikken

Den 21. februar 1920 blev fabrikken solgt for 800.000 Mark, købt af et privat selskab i Højer, som blandt andet vognfabrikant J.H. Jensen var medlem af.  

Efter 1920 solgte de nye ejere hele inventaret, og i de følgende år blev bygningen mest brugt af fiskere og skippere. Men i 1937 overtog J.H. Jensen hele bygningen. Han havde fået kontrakt på at samle Adler – personvogne og Krupp – lastbiler. Dette var det ikke plads til på Ballumvej.  

Arbejdede for den tyske værnemagt

Han måtte foretage ret store ombygninger. Højspændingsværket lagde en ekstra ledning ud til fabrikken og der blev opsat en transformator derude. I hallen blev der opsat et svejsestativ, så et helt karosseri kunne svejses på en gang. Saddelmagerværksted blev indrettet på 1. sal. Og malerværkstedet blev opført i en ny bygning mod nord. Der var især Adler – vogne, der var salg i. Men så kom krigen og satte en stopper for det hele. 

Under besættelsen arbejdede fabrikken for den tyske værnemagt. Der blev fremstillet heste – trækvogne og dele til u – både. Man reparerede biler, og til sidst blev der lavet transportable træhuse til vagtposterne ved vestkysten. 

Kort efter krigen blev fabrikken beslaglagt af staten.  

Kilde: Se Litteratur Højer 

Hvis du vil vide mere:

Om kareter og vognbygning se:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *