Europa – Jensen fra Højer

Europa – Jensen fra Højer

Januar 17, 2015 af Uve Brodersen  www.dengang.dk

Europa – Jensen fra Højer


En flot gavebog om en af de legendariske virksomheder i Højer er dukket op. Men øv, den er ikke offentlig tilgængelig. Vi har kigget lidt på bogen med dens flotte fotos. Og det er såmænd en af oldebørnene til J.H. Jensen, der har fået produceret bogen. Det er ikke mange, der ved, at der er bygget kongebiler i Højer. Det var flotte biler, der kom ud af fabrikken. Men ellers er der også blevet produceret rustvogne, drosker, kareter, busser, landbrugsvogne og meget mere. Ja ved den hvide bro blev der produceret Adler Sportsvogne. Hvorfor laver man ikke en slags udstillingsvindue i Højer om denne stolte produktion? Det vil da i den grad trække publikum til.

En rigtig igangsætter
Vi har tidligere gentagende gange beskæftiget os med denne igangsætter og æresborger i Højer – Europa Jensen. Hjuler – Jensen blev han også kaldt. Ja egentlig var han karetmager.
Nu beskæftiger vi os igen med denne person. Grunden er, at oldebarnet til denne legendariske person i Højer har udgivet en bog om sin oldefar eller snarere en bog om J.H. Jensens Fabrik i Hoyer.

Vi holder hjulene i gang
Men uheldigvis er bogen ikke offentlig tilgængelig. Den er brugt som en gave fra N & K Spedition til deres kunder under devisen, Vi holder hjulene i gang. Som Per Bonnichsen Jensen siger i forordet:

– Det er blevet til mange kilometer på landevejene. Først for de køretøjer, der trillede ud fra fabrikken i Højer, senere for de hundredvis af lastbiler, som i dag kører for N & K Spedition.

En flot gavebog
Vi er her vidne til en 44 siders indbunden gavebog med flotte fotos over de stolte vogne m.m., der rullede ud af fabrikken i Højer. Masser af sjove anekdoter og illustrationer fra familien Jensens familiealbum er det også blevet til.
Faderen sendte ham til en onkel i Løgumkloster, hvor han lærte karetmagerhåndværket. Fra 1874 – 76 gjorde han tjeneste ved Dragonregimentet i Randers.

Til Højer med en spand heste
Han havde kun en spand heste og to læs træ med, da han i 1877 ankom til Højer. Året efter købte han en grund på Ballumvej. Og de gode kunder overnattede privat hos familien Jensen. Ikke noget med hotel.
De mange tyske gæster til øen Sild skulle via Tønder og Højer for at komme derover. Det var nok det mest mondæne sted i Europa – dengang. J.H. Jensen var en flittig gæst på øen. Hver gang en ny model var færdig, blev den præstenteret på øen.

Masser af børn
Den ældste søn, Hans Jensen skulle som det hørte sig til dengang, gå i faderens fodspor. Selv havde han dog en drøm om at komme til søs. Men han valgte dog alligevel karetmagerlære og senere mesterlære. Efter svendeprøven i 1902 gik en drengedrøm i opfyldelse, han blev zeppeliner. I familien Jensen var der fire piger og fire drenge, og alle drenge deltog i 1. verdenskrig.

En brudekaret
Hans Jensens mesterstykke var en brudekaret. Den blev købt af en vognmand i Berlin. Tilfældig så han, at den på et tidspunkt var til salg, så Hans Jensen købte den tilbage. I dag står mesterstykket i Højer.

Det første automobilkarosseri
I 1920 blev Hans Jensen juniorchef i firmaet. I firmaet fortsatte man med at bygge vogne, men fra nu af, var det karrosserier. Det første automobilkarrosseri blev præsenteret på Automobiludstillingen i Tønder.

20 karosserier om året
Til fabrikken blev der ansat tre specialister – hver på sit felt. De kom til Højer med deres familier. Det var en pladesmed, en polstrer og en lakerer. I perioden 1930 – 1940 blev der fremstillet cirka 20 karrosserier om året. I alt er det vel fremstillet ca. 200 – 250 karosserier på fabrikken i Højer. I 1930erne var der ansat op mod 20 medarbejdere på fabrikken.
Postbiler, busser og rustvogne er fremstillet i Højer. I bogen vises et stort udpluk af disse. Mange af Højer – produkterne gik til velhavende københavnere eller personligheder.

Jensen satte sig til tegnebordet
Jensen tog selv ud til kunden for at høre dennes ønsker. Når han kom hjem satte han sig til tegnebrættet og sendte tegningen til kunden. Hvis kunden var tilfreds, blev arbejdet sat i gang. Udførelsen tog normalt tre måneder.
Alle kendte deres plads, karrosseri byggere, pladesmede, polstrere, lakerer osv. Ikke to cabrioleter var ens.

En særlig bestilling
I 1931 fik man en særlig bestilling. Det var til Kong Christian den Tiende. Karosseriet skulle have en bestemt højde, da kongen var en meget høj mand. Han skulle desuden kunne sidde oprejst i bilen med høj hat. Disse ønsker blev selvfølgelig indfriet. Bilen står i dag på Egeskov Slot og ejes af Grev Ahlefeldt.

Adler – sportsvogne
I 1930 overtog J.H. Jensen fabrikken ude ved Den Hvide Bro ude ved Vidåen. Fabrikken blev samlefabrik til Adler – personvogne til det danske marked. Da krigen brød ude i 1939 stagnerede produktionen på grund af manglende reservedele. Efter kirgens afslutning til J.H. Jensens død i 1947 blev der stadig produceret biler på cabrioletchassiser. Jo, han tog skam sin daglige tur som 94 – årig i firmaet.
Bogen er et flot minde om en stor fabrik, en stor personlighed og en særlig kultur. For og bagside er prydet med kareter og en farvetegning af fabrikken.
Går ikke i dybden
Man kunne selvfølgelig havde gået mere i dybden med denne historiske virksomhed i Højer, men det har slet ikke været hensigten med bogen. For dem der vil vide noget mere om historien bag Højer Vogn – og Karosserifabrik eller J.H. Jensens Fabrik i Hoyer kan man eksempelvis læse det her på siden. Se artikeloversigt bagerst i artiklen.

Hvorfor laver man ikke en permanent udstilling?
Virksomheden var egentlig Danmarks svar på Rolls Royce. Den fremstillede i den grad fornemme automobiler. Egentlig burde det på en eller anden måde mindes i Højer og Omegn med en permanent udstilling. Det ville i den grad kunne tiltrække interesserede. Og hvorfor bliver bogen med få redaktionelle ændringer ikke solgt fra mølle – butikken om sommeren?
Dengang – mange karetmagere
Dengang var der mange karetmagere i det sønderjyske. Hver større landsby by havde sin karetmager. Og så fandtes der de større vognfabrikker i bl.a. Højer, Haderslev, Løgumkloster, Skodborg og i Skærbæk. Ja i Tønder var det Brdr. Roost.
Karetmagerne havde en masse underleverandører i form af smede, sadelmagere og vognlakerer. I Højer havde man samlet det hele på virksomheden. Hjul – og karetmagere udførte træarbejdet på vognene, smede sørgede for jerndelene og sadelmagerne og malere ordnede polstring, kaleche og lakering.
Hjulmageri bar et af de få håndværk, der var tilladt på landet. Hvert sogn havde sin hjulmager.

I Højer var produktionen specialiseret
Når vi nu talte om vognfabrik, ja så var det ikke tale om moderne stordrift. Produktionen foregik håndværksmæssig uden anvendelse af maskiner og dampkraft i hvert fald i begyndelsen. I Højer var produktionen i lange tider meget specialiseret.
Arbejdstiden lå i 1890erne på 10 – 11 timer dagligt, men det var reguleret efter årstid og travlhed. En typisk ugeløn for en svend var dengang 18 mark. Den lidt specielle produktionsform krævede et intenst samarbejde mellem håndværkere af forskellig art. Vognfabrikkerne beskæftigede repræsentanter fra alle disse faggrupper.
Karetmageren skulle kunne tegne
Karetmageren skulle kunne tegne en træaksel, beregne hjulet og egernes længde og indbyrdes afstand. Jo, der var skabt meget god håndværk i hver enkelt produktion. Rent salgsmæssig var man afhængig af samfundets økonomi. For virksomheden i Højer tydede alt på, at man var god til at tilpasse sig forholdene. Virksomheden var den største arbejdsplads i byen.

Peter Rasmussens erindringer
Vi har her på vores hjemmeside en ganske god skildring af forholdene på fabrikken. Vi har af familien Rasmussen fået lov til at gengive Peter Rasmussens farverige erindringer fra den tid. Og han var ansat i vognfabrikken i Højer. Kigger vi godt efter i den omtalte bog, ser vi da også på en af fotografierne, Peter Rasmussen. For ikke lang tid siden havde jeg i butikken besøg af en af Peter Rasmussens efterkommere. Og åbenbart er der skrivekløe i familien. Jeg blev præsenteret for et nydelig og interessant hefte. Og dette vender vi snart tilbage til.

Alt skulle læres fra bunden
Han fortæller, at han kom i lære i 1922, hvor der endnu blev lavet hestevogne. I 1924 begyndte virksomheden også at lave biler. Alt skulle læres fra bunden. Men der var gode lærermestre i Højer.
Nogle af disse stammede fra Jauer i Schlesien. Her var der masser af vognfabrikker. Og kvaliteten af disse produkter var anerkendt over hele Europa.

En halv flaske snaps reddede Erich Werner
En af de første opgaver var at save planker op som skulle bruges til vognstænger. Disse skulle høvles med hånden. Hans lærermester, Erich Werner sagde, at man skulle være glade for, at disse planker blev leveret fra savværket. Da han var i lære skulle de selv hente træet ude i skovene.
Denne Erich Werner fortalte, at en halv flaske snaps var skyld i at han kom hel hjem fra krigen 1914 – 18. Han lå i skyttegraven. Dem der skulle gå patrulje, blev næste alle skudt. Dem, der skulle gå turen fik da også en hel flaske snaps, inden de tog af sted. Erich Werner spekulerede på, hvordan han kunne slippe for at gå denne forfærdelige patrulje, når der blev hans tur. De havde en ovn, der varmede godt. Han drak flasken og satte sig så tæt ved ovnen som muligt. Efter denne tur blev han rød over det hele og fik 40 grader i feber. Han blev beordret af lægen til at blive hjemme. Og af de folk, der så skulle på patrulje, vendte der kun enkelt hjem igen.
Den halve flaske snaps fik virksomheden i Højer også glæde af.

Mange træsorter
Peter Rasmussen arbejdede med mange træsorter blandt andet eg, ask, lærke, poppel og mahogni. Ja og på virksomheden ville lakereren ikke kaldes maler. Han skulle kunne lave det hele selv – grundfarve, spartel, kit. Dertil kom alle de forskellige farver, som han selv skulle blande. Dengang hed lakereren i Højer, Herrmann Sigismund.
Sadelmageren havde også et ansvarsfuldt job. Han skulle polstre en vogn, så den kunne holde til et hårdt brug.

Jensen Senior fortalte historier
Peter Rasmussen, som var i virksomheden i over 25 år, var med til at lave førerhuse, drosker, rutebiler, varevogne og især Cabrioleer. Han husker tydelig Jensen Senior.
Jensen Senior fortalte nogle gange om firmaets første tid. Han var vandret fra Lemvig, og havde arbejdet i Løgumkloster. I Højer manglede man ingen karetmager. Han gik til kollegaerne og sagde, at han ville bygge nyt og ikke tage arbejdet fra dem. Han byggede mest luksusvogne og var dygtig til det. Lige så dygtig var han til at sælge dem.
Indtil Første Verdenskrig kom der mange vandrende svende, som en kort overgang arbejde i firmaet, og så vandrede de videre. Men de kom altid igen.

Sadelmager Hübner og svenden kunne ikke sammen
Saddelmager Hübner og svenden havde det ikke godt med hinanden. Jensen satte svenden til at lave en ny stige til saddelmageren, så han kunne komme op på loftet efter materialer. Svenden satte trinene i dobbelt afstand for at drille. Hübner blev gal, men svenden sagde, at han troede at Hübner ville hurtigere op på loftet. Men de manglende trin kom dog på stigen.
Svendene var gerne på kost og til dels også i logi dengang. Når Hübner om middagen så, at svendene skulle have Melbyttel, sagde han gerne: Klister har jeg også i værkstedet. Han skulle ikke nyde noget af den mad. Når maden var brændt på, ja så hældte fru Jensen bare lidt rom i. Det var særdeles billig dengang.

Kan du sælge vognene?
Der fortælles også en historie om Europa Jensen, da han engang sad på kroen i Sønder Lygum. Da kom en af hans sønner ind og proklamerede:

– Nu begynder jeg selv at bygge lige så gode vogne som du.
Det tog Europa Jensen nu meget rolig og svarede:

– Ja ellers havde du jo heller ikke været i lære hos mig, men Kan du også sælge dem?

Giv ham nu en ordentlig omgang
Svendene var gerne i byen lørdag og søndag. Det kunne godt være lidt svært at stå op en mandag morgen. En morgen, da Jensens ene søn, der var udlært smed, dukkede op, begyndte smedesvendene at banke ham. Europa Jensen lukkede døren op:

– Nu Giv ham en ordentlig omgang. Han har længe haft det fortjent.

Kilde:
– I.H. Jensens Fabrik, Hoyer
– Peter Rasmussens erindringer
– Se Litteratur Højer

Hvis du vil vide mere: Læs
– En vogn fra Højer
– Om Gamle dage i Tønder og Højer
– En gåtur i Højer
– Det gamle Højer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *