Højer 1935 – 1945

Højer 1935 – 1945

Artikel af Uwe Brodersen www.dengang.dk

Skulle man med tog fra Tønder mod Højer, ja så tog det en halv time i 1930’erne. Der var stop i Møgeltønder og Daler.

 

Ælte overalt

Det var svært at færdes uden for Højer fra oktober til april. Gummistøvler var en nødvendighed. Bundeløst ælte var der overalt. For de heste der skulle trække en arbejdsvogn, var det meget risikofyldt, at bevæge sig på vejene i frostvejr. Dybe huller og hjulspor kunne gør stor skade.

Regnede det mere end en time i træk, ja så var det umuligt at  bevæge sig på vejene i bil og på cykel.

 

Ingen drikkevand og el

Der var godt nok brønde på gårdene, men de indeholdt brakvand. Kreaturerne kunne få dette, men for at få drikkevand, måtte man indsamle regnvand fra taget. Rygterne gik på, at bageren i Rudbøl havde to vandtønder. En til rugbrød, og en til finere bagværk.

Elektrisk lys fandtes der heller ikke. Så måtte man have gang i stearinlys. Skulle der arbejdes i stalden. Ja, så foregik det med petroleumslamper og flagermuslygter.

I de tider måtte bønderne også kæmpe med korntold, svinekort og meget mere.

Endnu kunne der skimtes nogle gamle vejrmøller ved diget. Men moderne pumpstationer med masser af hestekræfter holdt vandet tilbage fra marsken. Havde man ikke haft digerne, kunne der slet ikke dyrkes noget herude.

Det siges, at dengang digerne blev bygget, så fjernede kvinderne jorden væk i deres forklæder. Utroligt var det, at marsken udgjorde en kæmpe græsplæne på 5.000 ha.

For at gøre vejene på digerne mere farbare, brændte man klinker. Eller sagt med andre ord, man brolagde digerne.

 

Byen havde ni værtshuse

I 1935 sad der i Byrådet i Højer, 7 tysker og 5 dansker. Dengang i 30’erne tilhørte det meste jord, bønder der var hjemmetyskere. Omgangstonen var dog ikke tysk, men sønderjysk.

Hele 9 værtshuse havde byen i 1935, i 20’erne var det dog det dobbelte.

Engang kom det til et klammeri, og dommer Stegman i Tønder spurgte en af vidnerne, om de havde fået for meget at drikke.

De trowe æ it hr. dommer, vi haje da kunns fån en kasten vær. (Det tror jeg ikke hr. Dommer, vi havde kun fået en kasse hver)

 

Højer Tæppefabrik

A.R. Kjærby havde i 1919 købt et dårligt gående uldspinderi i Højer med den klausul, at kom Højer ikke til Danmark ved afstemningen, skulle handelen gå tilbage.

Det gik godt på Højer Tæppefabrik. Så godt, at han i 1936 ville udvide. Men det krævede højspænding, og Højers lille elværk kunne ikke klare dette. Men masser af vand skulle der også til. El og vand fik man en løsning på, men det kneb mere med at få jord til udvidelsen. Det tyske bystyre var bange for at miste stemmer, når Kjærby udvidede.

Kjærby, der også blev kaldt fatter, havde et iltert temperement. Han truede med at flytte produktionen væk fra Højer. Han modtog også masser af tilbud fra andre byer.

Endelig sejrede fornuften, og han kunne udvide fabrikken.

 

En stor sportsplads

Kjærby blev danskhedens leder i Højer. Da den danske præst kom til byen, og der ingen bolig var til ham, købte Kjærby et hus til ham. I 1937 overlod Kjærby fabrikken til sin søn og svigersøn, og flyttede fra byen.

Venlige bønder fra Emmerlev havde stillet en mark til rådighed, hvor man kunne spille fodbold. Men det var lidt ujævnt, og tit gled man i en kokasse. Men en ny idrætsstadion fik aktiviseret byens ungdom. Det blev en stor plads, som var meget flottere og bedre end tyskernes.

 

Præsten blev sur

Den danske præst pastor Nielsen, udførte et stort arbnejde for danskheden i byen. Den hidtidige præst pastor Braren følte det som et mistillidsvotum til den præstegerning, han havde udført i Højer. Han havde forsøgt, at være præst både for danskerne og for tyskerne.

 

Æ sproch i Hæwe (Sproget i Højer)

Rent sprogligt, talte man i Højer sønderjysk med tyske gloser. Min mor stammer også fra Højer, så mit sønderjyske kommer faktisk herfra. Jeg kender udmærket det anvendte sprogbrug. Folk i Højer tog æ mantel af (tog jakken af).

En vognmand blev kaldt æ formann. Og kom en vognmand ud for et uheld sagde man Han kom u for malør mæ æ Geshirr.

En gang blev Døcher Smed kaldt ud til Forsøgsstationen. Her spurgte en af karlene, der stammede fra Sjælland, hvorfor han var tysk. Døcher så lidt på ham, og sagde så:

Æ ha gown i tysk skol, æ ha wen tysk soldåt i 9 oer, så æ ka kun være tysk (jeg har gået i tysk skole, jeg har været tysk soldat i 9 år, så kan jeg kun være tysk)

Til dette svar bemærkede karlen:

Det var godt du ikke var soldat i en negerstamme, for så havde du været neger.

Denne Døcher var også major i æ Feuerwehr i Højer. Da nazismen slog igennem i Højer, blev komandosproget tysk. Men mon ikke det var af praktiske grunde med det sprogbrug som Døcher  brugte. Her er et godt eksempel.

Da der skulle holdes øvelse på skolepladsen ved Kjærbys tæppefabrik, gav Døcher  følgende ordre:

Nun stellen wir uns vor, das Kjærbys Fabrik, den brenner, und dann legen wir die slanger langs æ skinner, und dann spritzen wir darauf, hier fra æ skulplatz.

Denne ordre kunne både danske og tyske medlemmer af Æ Feurwehr,  forstå.

Man siger om en mand, at han var galt tysk og en anden tumbe dansk. Spurgte man foreksempel, hvordan det var i skolen, kunne svaret være

Jo det war glant,men de æ galt tysk

 

Stadig tysk flertal i 1937

I 1937 var der atter byrådsvalg i Højer. Alle var mobiliseret. Valgprocenten nåede 94,6 %. Men resultatet blev uændret. 7 tyske og 4 danske. Det var normalt byrådsvalg hver 4. år.  Men Folketinget vedtog, at dette ikke skulle ske i Nordslesvig. En stor del af de tysksindede var i krigstjeneste, derfor krævede besættelsesmagten, at et valg ikke skulle finde sted.

 

Bombardement af Sild

Det var tydelig for befolkningen i Højer, at Sild blev angrebet af englænderne i påsken 1940. Luften var fuld af brølende maskiner, og masser af lysglimt kunne ses fra Højer.

 

Hagekors på borgmesterkontoret

Dagligt oplevede man, at tyske jagere krænkede det danske luftrum. Den 9. april var der også mange fly i luften, men de vendte ikke om. En nazist hejste flaget på bormesterkontoret, men det blev hurtigt taget ned igen.

I vinteren 1941 var Det Danske Drengekor på besøg på Højerhus, og det var ikke overraskende fuldt hus.

 

100 zetfreiwillige i Højer

En aften i april 1943 aflagde 100 mand fra Højer ed til Hitler. De havde meldt sig som Zeitfreivillige. Disse Zeitfreivillige patrulerede i fuld uniform i gaderne ,men de nåede aldrig at finde ud af, at der på gården Søgårdhus ved Højer blev opbevaret sprængstoffet 808. Dette sprængstog blev brugt til sabotageaktioner med jernbanenettet i Sønderjylland. På et tidspunkt blev man nødt til at grave sprængstoffet ned, et eller andet sted i marsken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *