Soldater på Jordsand

Soldater på Jordsand

Artikel af Uwe Brodersen www.dengang.dk

En kraftig storm ødelagde afskibningen fra Jordsand. I stedet måtte dette forgå fra Højer. Den engelske konge havde bedt om hjælpetropper fra Danmark. Dette betød at landsdelen skulle sørge for proviant. Det kunne mærkes. Et skib sprang læk, flere kolliderede, og en del sejlede på grund. Men størstedelen af flåden ankom til England. Et enkelt skib strandede ved Hollands kyst, og et skib blev kapret af franskmændene. 

I den første artikel om øen Jordsand ud for Højer, blev vi af Gerd Uwe fra Tønder gjort opmærksom på, at der var blevet udskibet over 6.000 soldater fra den nu forsvundne ø. Vi fortsætter i denne artikel med den mærkelige historie om alle de soldater, der skulle vade ud til øen. 

En veltrænet hær

Danmark havde efterhånden fået en veltrænet hær. 30.000 godt klædte og vel øvede folk. Dette rygte var også nået til England. Her ville Wilhelm den 3. erobre Irland, men James den 2. ville ikke uden videre give det land tilbage til England. Og han havde endda fået tilsagn om støtte fra Ludwig den 14 af Frankrig. Ja det befandt sig hele 10.000 franske soldater i Irland.  

Den engelske konge låner danske tropper

Den engelske konge ville at låne danske tropper. Og den 15. august 1689 blev der underskrevet en aftale: 

  • Kongen af Danmark   overlader kongen af England
  • 1.000 mand kavaleri
  • 6.000 mand infanteri   med officerer og alt tilbehør.
  • Disse tropper   skal straks efter traktatens ratifikation afsendes enten til England,   Skotland eller Irland efter den engelske konges ønske.
  • De skal konvojeres   af seks skibe, fire på 300 mand og 40 kanoner, to på 250 mand og 30   kanoner.
  • Anvendelsen af   disse tropper overlades til kongen af England, men han skal ikke uden   højeste nød, skille dem af.

 

Hest mere værd end en infanterist

Lejen for korpset blev fastsat til 240.000 rigsdaler, men såfremt, som tilfældet blev, korpset skulle til Irland, blev lejen forhøjet til 325.000 rigsdaler. Betaling skulle ske med halvdelen ved ratifikation af traktaten, resten ved korpsets ankomst til deres bestemmelsessted.

Tre måneder efter endt krig skal tropperne sendes tilbage, og kongen forpligter sig til at tilbagelevere så mange mænd, som han havde modtaget, eller erstatte manglende infanterister med 10 rigsdaler og manglende heste med 50 rigsdaler (Var en tabt hest mere værd end en tabt soldat?). 

Stor styrke samlet

Kongen beordrede skriftligt Land – og Søetatens deputerede, at man uden allerringeste tidsspilde sørgede for de nødvendige fartøjer til transporten for proviant, fersk vand og fourage, så flåden, hvis vinden var føjelig, kunne gå til søs den 22. september, men hvis vinden skulle være kontrær, så opholdet på landjorden skulle komme til at trække sig over længere tid, da at drage omsorg for tilstrækkelig føde. 

Styrken skulle samles ved Ribe. De forskellige afdelinger kom bl.a. fra København, Odense, Kolding og Skanderborg. Kongen inspicerede personlig de enkelte afdelinger inden deres afmarch fra Ribe. Generalstaben bestod af Hertug Ferdinand Wilhelm af Würtenberg – Neustadt som ledende chef.

En samlet styrke på 7.102 personer og 1.719 heste foruden officerer, knægte og vogne blev samlet.     

Styrken flyttet til Ballum – Hjerpsted området

Kongen beordrede en kortlægning og pejling af indløbene ved Ribe og List, hvilket blev udført af katografen Niels Hegelund. Han betegnede List dyb som en mod vest beskyttet ankerplads med 19 favne vand, mans han ikke anså Ribe dyb som egnet til udskibningen.  

Proviant skulle fremskaffes

Kongen havde håbet på udskibning fra Ribe. Efter ankomsten til Ribe blev hæren flyttet til Ballum – Hjerpsted området.

Det krævede stor planlægning. Derfor skrev han til amtsskriverne Jens Christensen, Ribe og Nicolaus Tych, overinspektøren på Schackenborg: 

  • Hans kongelige   Majestæt allernådigst haver behaget at lade sammenkalde syv tusinde   Mand, Kavaleri og Infanteri, ved Ribe, som derfra eller fra Lister Dyb   skal embarkes til England er der højligen fornøden, at der til deres   subsistence straks bages et tusind Tønder Hartbrød, og at der forefindes   1300 Læs Hø, hvert på 16 Listepund (256 pund).

 

Den gang fandtes der i Ribe kun tre bagere, og de kunne dagligt bage 450 brød. Det daglige behov til tropperne var 1.750 stk., idet hver soldat fik et seks punds brød hver fjerde dag. Der henstilledes derfor til de borgere, der ejede bageovne, at træde hjælpende til. 

Ridefoged Jakob Kling i Haderslev fik ordre til at holde 500 tønder mel i beredskab, for deraf at lade 3000 brød bage.

Borgmesteren i Ribe blev anmodet om at indkøbe 177 skippund ost, 88 skippund smør og 1,500 – 2.000 tønder skibsøl.

På Schackenborg havde man oplageret 22.237 pund ost og nogle og tyve tønder smør. Med Københavns Bryggerlav var der blevet afsluttet kontrakt om en ugentlig levering af 3.000 tønder velbrygget øl. Men også fra Ribe, Haderslev, Flensborg og Sønderborg kom der øl.  

Fra Flensborg blev der leveret 100 ruller allerbedste sejldug. Og i Glückstatdt købte man 500 oksehoveder til at føre vand i. I København blev der indkøbt et skibsapote med kirurgiske instrumenter.

Og vi er slet ikke færdige endnu. Der blev også købt flæsk, gryn, ærter, salt, olie til lamper, hængemåtter, klæder, sko, strømper og skjorter.

Til hver hest blev der pr. dag indkøbt ½ skæppe hakkelse og atten pund hø. 

Stor kraftanstrengelse for landsdelen

Kongen fulgte med på nærmeste hånd. Den 9. oktober var han ved Ballum og Hjerpsted. I hans dagbog skriver han. 

  • Den 9. beså   jeg, hvad de skulle transportere, og befandt Stedetmeget deficilt og   ej bedre Sted at finde der omtrent end det ved Hjerpsted og så over   til Jordsand til dybet ved List.

 

For landsdelen var det en stor kraftanstrengelse, at skaffe de store leverancer af proviant m.m. Det kunne godt mærkes i vinteren 1689 – 1690.

Børnene havde det sjovt. Troppernes passage var en enestående oplevelse med farver, musik og leben. Men for de voksne var det en kostbar og bitter fornøjelse, at skulle sælge store dele af deres vanskeligt bjergede høst til næppe ret store priser.  

Regimenterne på plads

Den 10. oktober var hæren stort set samlet i en lejr ved Ribe på nær Oldenborgske Regiment, der var sejlet til Rømø, hvorfra man besluttede at udskibe det direkte.

Generalstaben skulle indkvarteres i Hjerpsted. En stor lejr blev arrangeret ved Skærbæk. Denne by og Brøns fik pålagt at fremskaffe 30 læs tørv, 40 læs halm og 60 læs hø til troppernes ophold. 

En del af hæren ankom 12. oktober til Ballum, hvor den slog lejr.

Den 19. oktober ankom rytterregimenterne, der blev indkvarteret i Mjolden, Randerup og Emmerlev Sogne. Disse blev indkvarteret under tag på gårdene. 

Præsten i Hjerpsted ville have dækket udgifter

Den samlede styrke blev ensidigt lagt på den kongelige enklave, og der blev udtrykkeligt gjort opmærksom på, at de gottorpske undersåtter var fritaget for forpligtigelser i forbindelse med troppestyrkens passage. Således foreligger der en skrivelse fra den daværende præst i Hjerspsted, Pastor Trans, hvori han oplyser, at han den 12. til 23. oktober har haft opstaldet 12 af hertugens (af Württemberg) heste i præstegården, og at de i denne tid, havde fortæret fire læs hø. Desuden er der på bøndervogne ført fire læs hø til Jordsand. Han anmoder om, at måtte få erstattet disse in natura med tolv læs byg – og rughalm, to læs lyngklapninger, nitten læs tørv og fire læs flaver, som er blevet anvendt. Præstegården hørte ikke til enklaverne og havde derfor ingen forpligtigelser af denne art over for kongen. 

Udskibning fra Højer

Den 21. oktober blev infanteriets heste taget ombord, mens generalstaben blev taget ombord den 23. Samme dag marcherede Det Juelske Kavaleriregiment til Jordsand, men blev overrasket af en stærk sydveststorm., som satte hele øen under vand. Da regimentet havde opholdt sig her i tre dage, en del af tiden under vand, opgav man videre udskibning over Jordsand. Rytterregimentet blev under uhyre vanskeligheder ført tilbage til Hjerpsted. Man vadede i vand til livet og efterlod dele af bagagen. Straks efter blev man beordret mod Højer. Herfra fandt den resterende udskibning sted i dagene den 28. 29. og 31. oktober, samt 1. 2. og 3. november. 

Masser af skibe

Til overførslen af såvel tropper som proviant havde man samlet alle mindre skibe fra oplandet. Fra Rømø havde man fået 22 store og 12 små både, fra Ballum 2 smakker, fra Fanø 15 store både, fra Hjerting en skude, fra Ribe 3 pramme og fra Dagebøl og Galmsbøl 6 store og 12 små både. Dertil kom orlogsskibenes chalupper og både.

Transportflådens 80 skibe fra de fleste jyske havne samledes ved Listerdyb. Der var udskrevet skibe fra Sønderborg, Flensborg, Ergenförde, Husum, Randers og Horsens. 

Stort ubehag for befolkningen på sild

Ventetiden brugte soldaterne på Sild, til stort ubehag for beboerne. Præsten i Kejtum beretter, at besætningen stjal både gæs, høns og får: 

  • Mange af mine   Duer på Kirken er blevet nedlagt. Den 14. og 15. oktober stormede 400   Mand mod Land. De havde ingen Officerer med. De lå her i to Dage, og   Husejerne blev fuldstændig ruineret. Til gengæld fik over 50 af Øens   Sofolk Ansættelse ved Konvojtjenesten, og det betød vel en Indtægt   for dem.

   

Dårlig planlægning

Det kan undre, at kongen under sin planlægning ikke havde kontaktet lokale kræfter, for vejret ved Vestkysten kan være meget lumsk, særlig om efteråret. Det hårde vejr satte soldaternes moral på prøve. Der udbrød også børnekopper blandt mandskabet. Adskillige døde, mens andre så deres snit til at stikke af. 

Ballum – præsten F. Blichenberg fortæller i 1754: 

  • Ved denne Bielke   (Bavnehøjen,Ballum) har en gammel Mand set to Krigsfolk efter kort   Proces at være Ophængt, dend ene fordi han havde bestjålet sin Ritmester,   dend anden fordi han med sin Hest var deserteret. Har siden hørt, at   dend ene hafde brudt en rustvogn og udtaget en Flæskebørste.

 

Klar til afsejling

På trods af alle genvordigheder blev ombordtagningen gennemført med nogen forsinkelse. De første ombordtagende kom til at opholde sig i næsten 3 uger på skibene, inden afsejlingen fandt sted. Forsinkelsen fordrede yderligere proviant tilvejebragt, og i de sidste dage tilgik der troppestyrken endnu 300 vogne med 500 tønder øl og 10.000 brød. 

Endelig den 6. november var man klar til afsejling. Et befrielsens suk har ganske givet lydt hos beboerne i Ballum, Hjerpsted og Højer. Tilbage står erindringen om en byrdefuld og begivenhedsrig måned, der endnu kan spores i overleveringer på egnen. 

Kollisioner og grundstødninger

Da von Stoecken ville føre den store flåde ud gennem Listerdyb gik flere skibe på grund, ligesom der ved kollisioner og andre uheld opstod flere større eller mindre skader. Blandt dem, der gik på grund var korpsets chef Hertugen af Würtemberg.

Von Stoecken lod de skibe, der var kommet i åbent vand, vente til alle skibe var bragt flot, men den 7. november blæste en storm op fra øst, og den tvang flåden til at lette anker med de ca. 70 skiber, der var sejlklare.  

Landgang ændret

Meningen var, at man skulle have sejlet til Edinbourgh, men allerede den 9. november fik hovedflåden på nu 46 skibe Englands kyst i sigte ved Flamboroughs Head. Man søgte at krydse mod nord med flåden, men måtte opgive forehavendet med at nå Edinburgh. I stedet returnerede flåden til Flamboroughs Head. I mellemtiden var flåden vokset til 59 både.

Lidt syd for Flamboroughs Head gik skibet Det Kongelige Håb på grund med to kompagnier af Livgarden ombord. Skibet mistede begge sine ankre og fik brækket de to forreste master. Den begyndte også at tage vand ind.

Man kom i land ved Bridlington, hvor enhederne blev meget vel modtaget af befolkningen. 

Den øvrige flåde fik lov til at gå i land ved Hull. Et skib var dog ankommet til Edinburgh, hvor det ventede på hovedfloden. På grund af massiv østenstorm gik man i land ved Newcastle.

Kun 10 mand af de 7.000 omkom på vej over Nordsøen.  

”Det gode håb” sprang læk

Dronningens Livregiment som bestod af seks kompagnier på hver 113 mand. Bataljonstaben samt 1. og 2. kompagni var blevet taget ombord i skibet Dansche Havfrue, mens 3.4.og 5. kompagni var blevet indskibet på  Samson. Sidstnævnte sprang læk straks efter afsejlingen ud for Listerdyb. Man besluttede at returnere til Elbe – mundingen. Herfra sendte man de fire kompagnier i land og sendte dem tilbage til deres hjemgarnision i Glückstadt, indtil et nyt transportskib var blevet fundet. 

Overmandede franskmændene

Den 3. december indskibedes de fire kompagnier igen. Den 4. december sejlede to skibe mod England. Men 5 dage senere under vindstille blev de angrebet af den franske kaperkaptajn Jean Bart. Der var ikke muligt, at sætte sig til modværge. Det ene af de to skibes danske soldater overmandede dog franskmændene. Skibet strandede ved Zeeland på Hollands kyst, med alle ombordværende blev reddet. Ved hollændernes hjælp blev denne del af styrken bragt til England, hvor den forenedes med hovedstyrken i Yourkshire. 

Danske soldater i den franske hær

Men franskmændene tog 16 officerer samt 305 underofficerer og soldater til fange.. Den franske konge så dem som krigsfanger, men det gjorde den engleske konge William den 3. ikke, da endnu ikke var trådt i hans tjeneste.

En stor del af de danske soldater indtrådte i den franske hær. Alternativet var skumle fængsler. Et nyt regiment opstod i Frankrig under navnet Yul Danois.  

Men ingen af de danske officerer brød deres troskabsed til den danske konge. De måtte opleve 18 måneders fængselsophold under kritiske vilkår.

Først i juni 1691 blev de danske fangers situation endelig løst, idet de af englænderne blev udvekslet med et tilsvarende antal franske officerer fra Irland. 

Duel i England

En lille mindetavle på ydervæggen af St. Mary`s Church, ca. 10 km nord for Kingston – Upon – Hull, minder om danske soldaters tilstedeværelse. To danske soldater blev begravet ved kirken den 23. december 1689. den ene henrettet for i en duel, at have slået den anden ihjel, og den anden som første offer for duellen.

Den 27. marts 1690 var den danske styrke 5.600 infanterister og 996 kavaleristet. Siden afgangen fra Danmark havde man mistet 99 infanterister samt 6 kavalerister og så dem, der befandt sig i Frankrig. 

Sejr over irlænderne

Den hær som danskerne nu indgik i, bestod af 36.000 mand. De var sammensat af englændere, hollændere, tyskere, irske protestanter samt et finsk regiment. De danske soldater var de mest frygtede af irererne. Fra vikingetiden havde den tradition overlevet, at danskerne engang skulle komme tilbage for at ødelægge landets børn.

Over for Wilhelm den 3`s sammenbragte styrke stod James den 2.`s styrke med 20.000 irer og 10.000 franskmænd. 

Den 1. juli 1690 stod det store angreb. James den 2. led et klart nederlag. For Wilhelm den 3. betød det, at han fik adgang til Dublin og de frugtbare dele af Irland. 

Stort tab for Livgarden

Den irske hær trak sig tilbage til befæstede byer og til fæstningen med hovedstyrken til Limerick. Den 27. august forsøgte man et angreb på hovedestyrken. Men irerne havde held til at afvise, og påføre den engelske hær betydelige tab. Livgarden mistede ved denne aktion alene over 100 mand. 

Dette var den dramatiske historie om soldaterne fra Jordsand.  

  • Tak til Gerd Uwe   fra Tønder for materiale og inspiration.

 

Kilder:

  • E. Gotfredsen:   Et dansk hjælpekorps i engelske tjeneste 1689
  • Jahn: Det danske   auxillaikorps i engelsk tjeneste fra 1689 til 1697
  • Mørch: En dansk   militærafdeling gennem 325 år
  • Gade: Den dansk – norske sømagts historie
  • Sønderjydske   årbøger: Pastor Blichenbergs beretning fra 1754, W. Christiuansen:   En militær aktion i Vestslesvig 1689
  • Dronningens Livregiments   historie 1657 – 1957
  • Thaulou: Den   danske soldat gennem tiderne
  • Prinens Livregiment   Soldaterforeningens medlemsblad 51. årgang nr. 3   marts 1970
  • Tuxen: Royal   Danois, Ludvig XIV`s dansk – norsk regiment (1888)
  • 12. Bataljons   Historie 1679 – 1929
  • Premierløjtnant   Th. Søgaard, Bidrag 12 Bataljonens Historie (1907)
  • Bremer: Livgardens   historie 1658 – 1908

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *