Roadtrip gennem Tøndermarsken Mødested Emmerlev Klev

Tirsdag d. 16. april kl. 18.30-20.30 inviterer museumsinspektørerne
Mikkel Leth Jespersen og Anne Marie Overgaard fra Museum Sønderjylland
på tur rundt i Tøndermarsken. Turen går til et udvalg af de steder, der bliver en del af det nye net af små og store formidlingsstationer, som Museum Sønderjylland sammen med Tøndermarsk Initiativet er i gang med at virkeliggøre i projektet
”Ruter, Stier og Formidling”.
Projektet har til formål at gøre Tøndermarskens landskab mere tilgængeligt for både lokale og besøgende udefra – også til fods. Samtidig skal også historien om, hvad Tøndermarsken er for et landskab og hvorfor det ser ud som det gør formidles i langt højere grad end tidligere.
Den røde tråd i den fortælling er vand! Vand, som skaber af landskabet, vand som noget mennesket har skulle beskytte sig i mod, men samtidig ikke være alt for langt væk fra. Klimaforandringer i vores tid giver fortællingen om, hvordan man har indrettet sig og håndteret vand i Tøndermarsken siden middelalderen fornyet relevans. Den historie rummer store fortællinger om stormfloder og digebyggeri, byggeskik og turisme.
Alt dette kan man få en forsmag på, når turen går rundt i Tøndermarsken i egne biler med stop centrale steder for denne fortælling.
Mødested: P-pladsen ved Emmerlev Klev.
Pris: 50 kr.Klubmedlemmer: 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *