Højer

Højer Byfond

Ansøgningsfrist til Højer Byfond bliver udsat til 2021

Ordet ”overvældende” beskriver ganske godt, hvordan bestyrelsen i Højer Byfond ser på dette års antal af ansøgninger til fonden, der yder økonomisk støtte til restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige og fredede huse i Højer.
Allerede nu er der indkommet flere ansøgninger end i hele år 2019. Det betyder, at alle midlerne i Højer Byfond nu er tæt på at være disponeret, men ikke brugt. Derfor tager Højer Byfond en bevillingspause frem til februar 2021. Dels for at se, om alle de disponerede penge kommer i brug og dels for at sikre, at de sidste midler bliver anvendt, så de gør mest muligt gavn for byen med den helt særlige bygningsarv.

Det er stadig muligt at få råd og vejledning af byfondens kontaktperson, Caroline Lindholm Albrechtsen, som er i Grøbleriet i Højer den første mandag i hver måned. Næste gang er mandag den 6. juli 2020. Hun tager også imod henvendelser på tlf. 74 92 91 96 og e-mail: cla1@toender.dk

I videoen ses eksempler på “før/efter billeder” af bygninger i Højer, der har fået støtte til restaurering og istandsættelse.

Del på Facebook