Årets spil juni 2016
Vi er taget videre fra Grev Schack i Møgeltønder og hoppet ca. 200 år frem i tiden og ud til Højer gamle sluse.
Her vil vi fortælle historien om Højer diget og den gamle sluses tilblivelse.
Det er en barsk historie i et barsk
område, og forfatter dramatikker Jacob Clausen fra Haderslev har igen skrevet spillet, og igen er det Kristian Hald fra Haderslev,
som skal instruere de ca. 50 mennesker på scenen. Glæder mig til vi ses.
Spillet opføres følgende dage:
Premiere den 9. juni 2016 kl. 20.00
Forestilling 10. juni 2016 kl. 20.00
Forestilling 11. juni 2016 kl. 15.00
Forestilling 12. juni 2016 kl. 15.00 og kl. 20.00
Forestilling 13. juni 2016 kl. 20.00
FORSPIL
Det er en forårsdag i 1859 ved Vidåens udløb i Vadehavet. Blå himmel og kuling fra nord-vest.
En to gangsbåd ligger fortøjet ved bådebroen. Skipper og bedstemand nærmer sig med lange stager på skulderen, samtidig med at de sender vurderende blikke mod himlen. Det bliver nok ikke så slemt, som det ser ud til, men for en sikkerheds skyld må de hellere få båden længere ind i landet.
Lidt efter kommer Anna løbende. Hun ser båden forsvinde og står et øjeblik fortabt på å bredden. Hun og Peder er sammen med deres søn Jeppe flyttet til en gård i marsken, hvor de har fået flere hektar at drive landbrug på. Udsigten til, at gårdens jordtilliggende vil blive væsentligt udvidet, når det nye dige bygges, har spillet en stor rolle. Hvor længe skal det vare, før det bliver til noget?
Anna hader blæsten. Hver gang, den slår om i nordvest og pisker havet op, bliver den en trussel mod både mennesker og dyr. Hun ville hellere være flyttet østpå, ikke mindst for Jeppes skyld. Det er alt for farligt for en 6-7 årig dreng at vokse op her med havet som nærmeste nabo. Hvor er han nu?
Hun går nervøst frem og tilbage langs Vidåen og kalder med uro i stemmen. Det er hendes eneste barn. Hun standser og lytter til vinden. Er det ikke, som om den er taget til? Uroen bliver til angst. Har de store drenge mon lokket Jeppe med på noget, han ikke kan klare?
”Når først det nye dige er bygget, giver det beskyttelse mod al slags vejr. Den, der ikke vil dige må vige”, har Peder gentaget igen og igen. Men det trækker ud. Den ene kommission efter den anden kommer på besøg og måler op og slår stokke i. Det sidste nye er, at der skal bygges et kajdige længere ude, for at beskytte det egentlige dige, mens der arbejdes på det.
Anna står og kryber sammen. Havets kræfter er så voldsomme, at mennesket ikke kan stille noget op, hvis de for alvor slippes løs. Hun kalder på Peder for at få hjælp. Bekymrer det ham ikke, hvor Jeppe befinder sig, eller er han mere optaget af at bringe fårene i sikkerhed?
Og hvad med de mørkklædte, tilslørede kvinder, som kun hun kan se, men som dukker op, hver gang der er fare på færde? De bærer på en hemmelighed om, hvad der skal gøres for at få diget til at holde. Nu er de der igen!
Så begynder Anna at råbe, højere og højere.