I haven under et kroget egetræ bølger det lilla krokustæppe i den stride vestenvind. Gårdens længer er for længst forsvundet, men det lange velholdte stuehus af mursten i røde nuancer står stadig tilbage med hvide vinduer, tre stolte skorstene og en stor kvist over hoveddøren.
– De røde mursten er meget karakteristiske for Højer. De er brændt af klæg, som var den lokale ler. Gården blev bygget i 1757, og den er stor og har højt til loftet.
– Den står som et symbol på den velstand, som var i området dengang. Man tjente sine penge på kreaturer, som græssede i marsken og blev eksporteret til Holland. I 1700-tallet fik byen også flækkerettigheder, som betød, at man måtte holde marked, og der var adgang til havet via Vidåen, så der var et livligt handelsliv, fortæller museumsinspektør Anne Marie Overgaard, da hun viser rundt i den sønderjyske by Højer.
Malene Hansen og datter i det hyggelige keramikværksted, hvor smukt 1700-talsinteriør mikses med en mere moderne indretning. Foto: Heide Lundsgaard
Malene bor i gård i Højer fra 1757
– Da vi flyttede ind for ti år siden, tænkte jeg straks: Det hele skal males hvidt så hurtigt som muligt, griner keramikeren Malene Hansen, der bor over for den røde gård i et hvidmalet hus med stråtag.
Der er lavt til loftet, og de brede, malede bjælker skråner lidt ned mod de små vinduer, hvor forårssolen kigger ind. I spiseafdelingen er bjælkerne grå, og i de tilstødende stuer er træværket og de indbyggede skabe almuerøde, grønne og blå.
– Min veninde sagde, at jeg ikke måtte male, før vi havde boet her et år. Og i dag er jeg simpelthen blevet så glad for farverne. De passer så godt til husets stemning og historie. Bjælkerne er håndhøvlet, og der er kælet for alle de små detaljer – det glædes vi over hele tiden i hverdagen.
– Og så emmer huset af fortid – oprindeligt boede her tre familier, i dag bor vi tre mennesker. Jeg tænker, at de nok har haft en del børn, så det har været tæt på få kvadratmeter. Man kan ikke lade være med at tænke over, hvordan livet har været dengang, fortæller Malene.
Kreative tilflyttere sætter præg på Højer
Historien stikker hovedet frem overalt, når man går rundt i Højer. Der er i de senere år opstået et kreativt miljø i byen – bl.a. på grund af det tekstildesignseminarium, der lå i byen indtil 2006, og marskens særegne natur, der har tiltrukket mange kunsthåndværkere og kunstnere. Få kilometer mod vest brøler Vesterhavet bag diget, og byen ligger på gesten – den tørre del af landskabet, som ikke bliver oversvømmet.
Højer er en del af Slesvig
Den høje hollandske mølle med sort hat hæver sig over det langstrakte, flade, fugtige marsklandskab, der er gennemskåret af snorlige, smalle kanaler. Langs gader og gyder ligger de røde 1700-talshuse skulder ved skulder, og i haven bag den gamle tyske præstegård går to store gæs bag et lavt hegn.
– Højer er præget af livet bag diget og kampen mod havet. Men vi er også en grænseegn og en del af Slesvig. De gamle huse vender ofte deres ansigt mod syd. Det var den vej, man orienterede sig, og det var der, man havde sine kreaturer.
– Da genforeningen kom i 1920, og man trak grænsen nogle kilometer herfra, ændrede det sig. I dag kommer al trafik nordfra, og man kan godt have fornemmelsen af, at man kommer lidt til bagdøren, når man kommer til de gamle huse, forklarer Anne Marie Overgaard.
Fællesskab mellem danskere og tyskere
I dag har Højer både danske og tyske foreninger, og der bliver stadig holdt gudstjenester på tysk i kirken på torvet.
– Selvom der har været mange modsætninger mellem tyske og danske, så er der også mange fællestræk. Hernede er historien så præget af den natur, der omgiver os. Der er en masse mennesker, der har rigtigt meget til fælles, fordi de er vokset op i et bestemt landskab. For det kan godt være, der er en grænse, men landskabet er stadig en fælles erfaring.
Charme og sjæl i Højer
Marsklandskabet findes også i Malene Hansens stråtækte hus. En mellemgang er belagt med store mursten, der spiller i brændt gul og lillabrun, og bag en blåmalet dør med årstallet 1737 gemmer Malenes galleri og værksted sig. Et hjørne af rummet er beklædt med grove, moderne pallerammer af træ og metal under de lysegrønne bjælker.
– Rummet skulle passe til min keramik, som er meget rå og inspireret af naturen hernede. Jeg arbejder fx med former og strukturer, som er inspireret af bundgarnspælene i Vadehavet og rurer – de små runde krebsdyr, som sætter sig på sten og skibsbunde.
Malene Hansen flyttede til Højer for 10 år siden og har ikke haft svært ved at finde sig til rette.
– Der er en fantastisk ro her. Det er fredfyldt, selvom Vesterhavet bruser og blæser, og man er midt i vinden og vandet. Vi vidste med det samme, at vi ville bo i det her hus. Det er så sjældent, man finder noget, som er så nænsomt restaureret. Huset emmer af charme og sjæl, og samtidig passer det til tiden med moderne køkken og bekvemmeligheder, så man ikke føler, at man bor på et museum. Så vi har fået det bedste af både fortid og nutid.