2. Fodfolkspionerbataljonen fra Tønder Kasserne måtte patruljere langs grænsen i 1945 – 1946. De holdt vagt ved Eksercergården, Sæd grænse, Siltoft, Rudbøl, Lyst, Nørremølle og Højer Sluse. 

Først skulle rekruttiden ved 2. Fodfolkspionerbataljon på Tønder Kasserne overstås. Nogle af befalingsmændene på kasernen havde deltaget i begivenhederne den 9. april 1940.

På kasernen var der masser af engelske militærkøretøjer, der var hentet i Hamborg. 

Ikke mange sønderjyder

De fleste var københavnere, nogle jyder og kun enkelte sønderjyder. Det havde sikkert noget med følelser at gøre omkring det dansk/tyske, mente man.

Mange af rekrutterne var ældre. Det skyldtes, at der ikke var session i en del år. Rekruttiden blev delvis tilbragt på feltbanen, springbrættet over åen, hvor enkelte faldt i og hængebroen.. Der var også klatretårnet og en kravletur over pigtrådsspærringen. Man kunne heller ikke undgå det 3,4 meter høje springtårn. 

Efter rekruttiden gik turen til vagttjeneste i Højer. Kompagniet blev først indkvarteret på Hotel Sylt

Cirka 30 af soldaterne havde tilladelse til at medbringe egne cykler. Men turen til Højer foregik i march, trækkende med cyklerne. Men da fortroppen efterhånden var taget op af mandskabsvogne fik de sidste 30 dog lov til at cykle det sidste stykke vej.  

Afsted til Højer

Da man så endelig kom til Højer, var der munderingdeftersyn på Torvet. De først ankommende fik til opgave at fylde halm i sække til madrasser, og at samle etagesenge til anbringelse i hotellets festsal. Det var ikke plads til alle i festsalen, så de sidste blev anbragt i pulterrummet på hotellets loft. Her blev man så glemt, og det betød 14 dages ”vagtfrihed”.

Senere blev det flyttet til baraklejren. Her blev de sidste 4 – 5 måneder af indkaldelsen tilbragt.

Den havde først været brugt til tyske flygtninge, derefter til engelske soldater.  

Nytår med flygtninge

Folk med realeksamen blev udnævnt som vagtkommandør. En gang imellem blev man udkommanderet til vagttjeneste ved flygtningelejren ved Eksercergården på Ribe Landevej i Tønder. Og det skete også i december/januar 1945 – 1946.

Både blandt flygtningene i lejren samt hos soldaterne var det glæde over, at man kunne holde det første nytår i fred.  Soldaterne var også inde i lejren for at fejre nytår, de havde et par flasker Pullimut med – tidens bedst mulige, men elendige krigsvin. Selvfølgelig havde de også cigaretter med. En gammel mand, en flytning underholdt med harmonikaspil. Alt forløb fredeligt og venligst. Men det var forbudt for soldaterne at omgås flygtninge.  

Den tyske løjtnants kærlighed

I januar blev en tysk løjtnant anholdt. Han havde en kæreste i lejren. Han blev anholdt og anbragt i ”kachotten”. Men det lykkedes ham, at stikke af. Om aftenen lykkedes det ham, at forcere muren, få pigen ud til et ventende køretøj og flygte. Soldaterne gjorde, hvad de skulle. De forsøgte at indhente dem – på cykel. Men det var vel ingen der kunne forvente, at de brugte deres skydevåben. De tænkte sikkert Fred være med dem, gid de må nå velbeholdne hjem.    

Skolebøger med ”Hitler – citater”

Et af de steder, der skulle holdes vagt var ved Nørremølle. Den tyske skole her, blev beslaglagt af englænderne. Men det var de danske soldater, der måtte rydde op. Skolebiblioteket var væltet ud på gulvet. Soldaterne fandt læsebøger med Hitler – citater på hver anden side. Ved Nørremølle var der også placeret en stor lyskaster. Efter flere døgns vagt kunne cyklen pakkes og så gik turen atter ind til baraklejren i Højer.

En vagttørn på diget kunne være en meget kold fornøjelse. Men også ved Rudbøl, Siltoft og Lyst skulle der patruljeres. Ofte skete det sammen med gendamerne. 

De tunge støvler ved Højer Sluse

Når der holdtes vagt ved slusen kunne man søge tilflugt i et lille læskur ved Pørksens kro. Vagten foregik på den måde, at der var 4 timers vagt og 4 timers fri. Men når man var ude i flere døgn af gangen, kunne man indbyrdes aftale 8 timers vagt, 8 timers fri.

Man havde meget store tunge og varme støvler på. Der var bly i støvlerne. Efter 4 timer måtte man befries for støvler, og knæene kom i vejret.  

Jernbanevognen i Siltoft

I Siltoft var tilholdsstedet en gammel jernbanevogn. Det lugtede fra en lille brændeovn, som blev fyret op med tørv og brænde. Nogle perioder kunne strække sig over 8 døgn, når det gik kludder i vagtlisterne i Højer. Tjansen med at tømme det udendørs lokum gik på omgang, ellers trak man lod om tjansen. Man livede altid op, når madvognen kom.

Endnu patruljerede engelske soldater langs grænsen. Det var en god adspredelse. Men også de tyske gendarmer kunne man tale med.  

Den 9. april 1946

Den første 9. april efter besættelsen rejste Kompagniet rundt om i Sønderjylland og nedlagde kranse for at mindes de faldne danske soldater og gendarmer ved træfninger ved overfaldet på Danmark i 1940. På Søgård var der dækket op til de soldater, der var med til dette. Dagen sluttede på Dybbøl, hvor en historiker ridsede begivenhederne op fra 1864 og tiden efter. 

Afmønstring

Den 15. april 1946 var der afmønstring. Overnatningen foregik i en gymnastiksal i Tønder, efter en våd aften i byen. 

Tak til Gerd – Uwe fra Tønder for materiale og inspiration