Helt frem til begyndelsen af 1900 – tallet var der travlhed ved slusen. En masse gods blev importeret og eksporteret. Fra ålefiskerne var der meget aktivitet. En helt speciel stemning var det at side inde i en varm stue, når blæst og regn slog mod ruderne i Ny Frederikskog.

Fra Højer blev der i 1856 udført op til 1.000 laster indenlandske produkter (1 last = 2.500 – 3.000 kg.). fra Højer til Tønder blev der viderebefordret: 

• 240.000 pund   sukker og sirup, 226.000 pund tobak, 170 laster engelsk kul, 237 laster   forskellige varer.

Kæmpe aktivitet 1871 – 1875

En væsentlig del af disse produkter blev transporteret af bådmændene fra Rudbøl.

I tidsrummet 1871 – 1875 udgjorde de ind – og udførte varer: 

• 19.946 liter   spiritus, 277 hl. Øl, 3 hl. Eddike, 8260 drænrør, 6496 knipper tagrør,   80 stk. tækkebånd, 1136 fliser over 25 cm, 17.080 fliser under 25   cm, 6 ½ hl. Fisk, 3.341 kg fisk, 260.608 kg kort, 424 t træ, 3 læs   hø og strå, 134 t kalksten, 31 hl. Kalk, 339.024 kg stenkul, 68.556   kg. Salt, 51.460 kg tagsten, 8.900 stk. mursten, 125 stk. skifer, 9   hl. Tjære, 44 stk. hornkvæg, 8 stk. får, 16 lam og grise, 106 læs   tørv og sand, 6 kg fjer, 53 kg cigarer, 250 kg silkevarer, 300.000   kg diverse varer.

Op til 21 skibe på en gang

Op til 21 skibe er ifølge vidner fra den gang på en gang afsejlet fra Højer. Der kom skibe fra England, Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Holland.

De engelske skibe bragte stenkul og modtog korn. Fra Norge kom der træ, og fra bremen kom der tobak. 

Varetransporten fortsatte

Da skibsfarten på Højer døde ud, ophørte også bådfarten med gods til Tønder. Varetransporten inden for marskområdet foregik dog helt frem til 1930’erne.

Særlig sten, der blev produceret af teglværkerne i marsken eller på gestkanten blev udsejlet til byggepladserne eller til en trælasthandel i Tønder og videresolgt. 

Møllebyggeri

Ved Højer fandtes der før afvandingen to møller. Desuden var der en ved Nørremølle og hele 12 stk. på Schackenborgs besiddelser. Disse pumpede om sommeren vand ind til kreaturerne i fennerne og kunne om vinteren pumpe vandet ud derfra. Sådanne møller samt almindelige kornmøller blev bygget og repareret af to møllebyggere, som sejlede til de steder, hvor de arbejdede.

Træet til byggerierne blev købt i Aabenraa, og kom til Fiskehusene på vogn. Herfra blev det sejlet videre. 

Speciel stemning i Ny Frederikskog

Arbejdet med at passe ruserne ved Højer krævede sin mand. Derfor havde fiskerne et hus, hvor de overnattede og lavede mad. Kosten bestod ofte af ålepotte. En kraftig ret kogt på store ål. Det var især fiskerne fra Rudbøl, der benyttede dette hus. 

Fiskerne fra Højer delede retten til at sætte ruser med kollegaerne fra Rudbøl. De deledes også om siderne. 

Ruserne og radgarn, som fiskerne brugte knyttede de selv på vinteraftener og dage med dårligt vejr. Det gjorde min bedstefar (Opa) også ude i Ny Frederikskog. Bryggerset var ofte fuldt af opsat garn. Mens han gjorde det fik piben ikke for lidt.

Trængte han til en pause, ja så tændte han ofte sin B&O transistorradio, der havde skibsbølge. Så lyttede han til Blåvands radio.  

Ja og så er min bedstefar blevet genkendt af læsere af denne hjemmeside. En af dem har serveret kaffe for ham, da hun var en lille pige. Min bedstefar arbejdede sammen med hendes far ved slusen.  

Det var en hel særegen stemning, når blæsten og regnen larmede ude fra forlandet i Ny Frederikskog.  

Kilde:

Se litteraturlisterne under Tønder, Møgeltønder og Højer

Relevante artikler:

Aventoft – Byen ved grænsen

Tøndermarsken under vand

Digebyggeri i Tøndermarsken

Drømmen om en havn i Tønder

Kanal gennem Tønder

Tøndermarsken

Tøndermarsken 2

Højer som havneby

Højer, Stormflod og diger

Højers historie

Højer 1935 – 1945

Højer – historier og oplevelser