Højer

Om Højer

 

Fakta
Højer by og omegn består af en del mindre landsbyer og sogne:

Indbyggere:
I Højer by er der ca. 1.300 indbyggere
Derudover findes der landsbyen
Sdr. Sejerslev med lidt over 200 indbyggere.I de øvrige landsbysamfund
Daler, Gærup, Østerby, Emmerlev og Hjerpsted
er der mindre end 200 indbyggere i hvert landsbysamfund.

Højer Sluse

Højer Sluse.

 

Højer, tysk: Hoyer, by i det sydvestlige Sønderjylland, ca. 5 km fra den dansk-tyske grænse; 1210 indb. (2013).

Byen har en velbevaret bydel vest for kirken og torvet med smalle gader og flere fredede stråtækte bygninger. Umiddelbart efter 2. Verdenskrig udbyggedes der især mod vest med bl.a. offentlige institutioner. Byen har såvel danske som tyske skoler og børnehaver samt møbelindustri. Byen er også kendt for sine pølser fra virksomheden Højer Pølser.

 

Højer Mølle. Foto: 2012.

Højer Mølle.

Højer Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1857 midt i byen, er Nordeuropas største træmølle; den er indrettet til museum og naturcenter, Højer Mølle- og Marskmuseum.

Fra Højer til Rudbøl løber et dige anlagt i 1556; det danner vestgrænsen for den lavtliggende Højer Kog med Vidåen; se Tøndermarsken.

Byen var 1970-2006 administrationscentrum i Højer Kommune og er nu en del af Tønder Kommune.

Kirken

Højer Kirke har romansk skib og kor med tværarme, våbenhus og tårn fra gotisk tid, for størstedelen omsat og skalmuret, bl.a. i 1781.

Højer Kirke. Foto: 2012.

Højer Kirke.

Den trefløjede altertavle fra ca. 1425 har figurer og malerier, der bl.a. skildrer Sankt Peters historie; kirken var oprindelig viet til ham.

Det store korbuekrucifiks med sidefigurer er fra ca. 1250, og døbefonten med menneskehoveder er romansk.

Navnet Højer nævnes 1231 som Høthær, af usikker oprindelse, måske identisk med oldnisk hauðr ‘jord, grund’.

Historie

Højer voksede frem omkring Vidå og nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog 1231.

Havn ved Højer.

Havn ved Højer.

Fra 1500-t. blev stude og kolonialvarer handlet via Højers havn, og her fandtes flere håndværkere. I 1736 bekræftede et privilegium Højers ret til at drive handel og håndværk, og fra det tidspunkt fik byen status af flække.

I 1800-t. var Højer udpræget tysksindet, og ved folkeafstemningen i 1920 var her et stort tysk flertal; først i 1946 kom der dansk flertal i byrådet.