Sidste tog fra Højer

Sidste tog fra Højer

Artikel Af Uwe Brodersen www.dengang.dk

Ja man tror det næppe. I 70 år har det eksisteret en jernbane mellem Tønder og Højer. Først med personbefordring, senere kun med gods. Banen havde sin storhedstid, da tyke kurgæster brugte Højer Sluse som transithavn.  

Ny restaurant ved Højer Sluse

Den 30. juni 1892 kunne man i Tondernsche Nachrichten berette om restauranten på Højer Sluse.  

  • To rummelige   og smukt møblerede Sale stod og ventede på Publikum. Betjeningen var   fortræffelig og Drikkevarerne kunne man ikke ønske sig bedre. Restauratøren   havde, for rigtig at fejre dagen sat Prisen på Øl til 15 Pf. for et   Glas.

 

Lang transporttid

I starten var der tre daglige forbindelser til og fra Højer. Rejsetiden var anslået til 37 minutter ved stop på alle stationer og kun 25 minutter ved den direkte forbindelse.

I 1897 kom der tillige 3 daglige forbindelser med gennemgående Badeschnellzüge mellem Hamborg og Højer.  

Foruden stationer på Højer Sluse og Højer, blev der anlagt nye stationer i Møgeltønder og Daler. 

Beskrivelse af passagererne

Tondernsche Nachrichten bragte onsdag den 6. juli 1892 en beskrivelse af den nye jernbane.Avisens udsendte medarbejder havde følgende kommentarer til sin rejse med toget. 

  • Vor Vestkyst   bliver med rette oftere og oftere valgt som Udflugtsmål for Folk fra   det indre af Landet.

Især er det Lærere, ofte 5 – 7 Stykker, der med Undervisning for Øje kommer hertil med deres Elever. Jernbaneforbindelsen begundstiger sådanne Foretagender meget, og Billetprisen endnu mere. En Tur herfra (Højer) til Flensburg koster 2 Mk for Børn over 10 År og kun 1 Mk. for Børn under 10 år. Lærerne ved, hvor vigtig sådan en Tur er for Undervisningen, og påtager sig gerne Besværet, for at det indlærte kan bundfælde sig. 

Havlapse

Journalisten kiggede også på de typer, der tog med damperen Nordsee: 

  • Blandt Passagererne   var to ægte Berliner ”Havlapse”. Dette er nemlig et nyt Eksemplar   inden for den menneskelige Race. De er kædt så opsigtsvækkende, som   det er muligt.

 

Journalisten beksrev så, hvordan disse Havlapse så ud 

  • Beklædningen   bestod af vide grå Bukser, der blev holdt op af et meget bredt Bælte.   Jakken, ligeledes grå, hang løst om Kroppen, samlet med en Snor, som   man bruger til en Slåbrok. Under Jakken havde de uldne Skjorter, som   var broderet med kulørt Silke. Åben Hals med skingerrødt Slips, og   på Fødderne så man gule Snabelsko. Begge gik med en Stok, som var   så tyk, at man næsten ikke kunne gribe om den. Nu har vi en Havlaps, som han står og går. Derudover skal man forestille sig deres Ansigtsudtryk,   som både er dumt og blaseret.

 

Under krigen var Sild fæstningsområde og afspærret for badegæster. 

Problemer efter krigen

Det var problemer efter krigen. Fra tysk side ville man gerne bevare forbindelsen til Sild. Man enedes om at plombere samtlige kupeer i togene på den tyske grænsestation i Sdr. Løgum.

Plomberingen blev først hævet af det danske politi ved ankomsten til Højer sluse. Politiet skulle derefter overvåge om passagererne virkelig gik om bord på damperen til Sild. De rejsende måtte under ingen omstændigheder overnatte.

Rejsende med pas der sad i disse tog, blev veordret i en særlig vogn mellem Hamburg og Tønder, hvor der både var pas – og toldkontrol.  

Men hvorvidt denne plombering var effektiv, kan man have sine tvivl om. Min far fortalte, at han og andre unger ofte rumsterede i de tyske togvogne, når de holdt i Tønder. Min far beskrev det som vild luksus.  

Ingen koloni

Dæmningen mellem fastlandet og Sild blev indviet den 1. juni 1927. Storhedstiden for Højer – banen var dermed forbi. Samtidig blev stationen på slusen nedlagt.

Amtmand Florander og andre mænd af betydning på egnen sendte en ansøgning til DSB om, at indrette en koloni for feriebørn eller kirtelsvagebørn i den del af stations – bygningen, der ikke mere var i brug. Men ansøgningen blev ikke taget til følge. Bygningen var ifølge DSB i for dårlig stand. 

Underskud på banen

Efterhånden overhalede udgifterne indtægterne på banen, derfor besluttede Folketinget den 20. maj 1933 at nedlægge persontrafikken på Højerbanen. Reaktionen fra lokalbefolkningen var stor. Den 14. maj 1935 kørte sidste persontog på strækningen. 

I Vestslevigsk Tidende den 16. maj skrev man 

  • Den sidste   Rejse – Nu er det forbi med Jernvejen Tønder – Højer

 

  • Straalende Solskin   mellem flyvende Skyer. Forår og Grotid, Vækst og Længsel, Glæde   ved Tilværelsen, Vaartid og smældende Flag var Optakten til Tønder – Højer banens sidste Dag som trafikmiddel for levende Menneskebørn,   fremtidig køres kun Gods, ogsaa her sætter den nye Tid, Motorens Tid   ind.
  • Ved en Befaling,   et Pennestrøg fra oven ophævede man en Bane påtrods afen Egns Protest   og Bønner. Stille og uden de Navne og Uniformer rullede det sidste   Tog mellem Tønder og Højer – og dermed sattes et punktum for et   Stykke Historie. I 43 Aar kørte man fremmog tilbage, bandt Baand mellem   Byerne og bragte Penge i Omsætning. Nu er det Kapitel ude. Tiden krævede   det.
  • Klokken 9.01   i Gaar afgik det sidste Damptog til Højer, det var intet mærkelig   ved det. En stor Maskine,1 personvogn med 3 – 4 Passagerer og en Postvogn. Det var alt og dog mere, ifald man   kunne se ind i Folk fra Egnen, som en gammel Kone i Højer sagde: Hvad   har vi gjort, at de tager Banen fra os ?
  • Havde Banen Betydning   ? På Statsbanernes store Budget næppe, man talte om et aarligt underskud   paa 50.000 Kroner, men i anden Henseende, i kulturel, i national, en   uoverskuelig Værdi. Banen bragte Folk til Egnen, øgede Omsætningen,   gjorde Afstanden mindre. Den støttede Folkets Moral. Man vidste, den   kom og gik på bestemte Tider, præcist nøjagtigt. Den var paalidelig   og stødt. Men æ biler – hva, sagde en gammel Bonde, dem regner æ   it.
  • Klokken 9.55   gik Damptoget tilbage til Tønder for sidste Gang. Man kunne da kaste   et Blik tilbage. Sommer efter Sommer bragte den lille uanseelige Bane   under Tyske Trikolorefarver Tusinder af Badegæster fra hele Tyskland   og store Dele af Norden til Højer Sluse og Færgehavn, for derfra at   sejle til et Sommerens Paradis – til Vesterland. Genforeningen med   Danmark – Moderlandet og senere Hindenburg – Dæmningens Fuldendelse satte Punktum for denne Strøm af Rejsende.   Og knuste nær Banens Livsnerve, men dog levede Banen. Fabrikant Kjærby,   Købmand Pørksen og talrige andre saa dens betydning og støttede den   trods hidsig og skarp Konkurrence fra Bilernes   Side
  • Men det gik tilbage
  • Aar efter Aar   mindskedes Trafik af Mennesker og Gods. Det blev talt stille i Krogene   i Begyndelsen, om dens Ophør, senere højere og højere, men Byraad   og kloge Mænd satte ind. Gang på Gang . Paaviste dens Værdi, kulturelt,   nationalt – men nej, andre Forhold vejede tungere. Der kom en skønne   Dag Besked: Nu er det forbi. Tiden kræver andet end Traditioner og   Føleri, men – maaske en dag, hvor Marsken staar som en blomstrende   Bebyggelse med Hundreder af Hjem og Virke, vi igen kan tales ved. Saa   der atter oprinde en Æra fot Tønder – Højerbanen.

 

Rutebiler fra Højer til Tønder

48 timer før persontrafikken blev omlagt, besluttede Tønder Amtsråd at give koncession til rutebilejerne Rasmus Hansen , Ballum og Niels Snitgaard, Bredebro. De skulle drive en rutebilforbindelse mellem Tønder og Højer. 

Drengestreger

Under krigen brugte tyskerne banen til at køre materialer via Højer til Rømø.  Et engelsk bombefly var faldet ned, og tyskerne læssede det op på jernbanevogne. Drengene i området havde gyldne tider. De samlede alle kobberting, og solgte dem for gode penge til Falle på Torvet.

Mange bønder solgte halm til tyskerne, men knægtene satte ofte ild til det med brændene pile. De havde sat en tot twist i enden godt vædet i petroleum. 

Godsbanen nedlagt 1962

Økonomien på banen blev ikke bedre. Efter 1953 blev stykgods og banepakker sendt med lastbil. En kort opblomstring fik banen i slutningen af 50’erne på grund sukkerroeeksport til Tyskland i årene 1958 – 59.

Banen førte en hensyngende tilværelse frem til 1961. Den 1. april 1962 blev banen nedlagt. Som følge af nedlæggelsen fik de firmaer der brugte banen pludselig en takstforhøjelse på 45 %. 

Kilde: Flemming Wraae, Steen Thunberg: 70 år med Højerbanen 1995. Materialet er brugt med tilladelse fra forfatterne. Bogen er desværre udsolgt, men kan sikkert lånes på biblioteket.

På tværs med tog – fra Tønder til Tinglevaf samme forfattere kan stadig fås. Forfatterne arbejder i øjeblikket med en bog, der beskriver strækningen fra Tinglev til Sønderborg     

 


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *