Vidåslusen

Margrethekog, Det fremskudte Dige og Vidåslusen

       

      https://www.youtube.com/watch?v=NzRcMXICoDM

Bærende bevaringsværdier:

Dige, sluse og kog udgør sammen med Vidåen, der løber snorlige gennem terrænet og ud gennem Vidåslusen, et enestående kulturmiljø, der mod syd desuden rummer Saltvandssøen som et interessant fuglerastested.

Sammenhæng med:

Højer Kanal, Sluse og Dige, Tøndermarsken, Ballum Sluse og Dige.

Bevaringstilstand:

Området bevares løbende af hensyn til dets funktion som sikring mod stormfloder og den rolle, som området også har som naturmæssig ressource.

Sårbarhedsvurdering:

Stormfloder og følgerne af ændrede klimatiske forhold vil altid udgøre en trussel langs Vadehavet.

Afgrænsning

Afgrænsningen følger regionplanens afgrænsning langs vestsiden af Det fremskudte Dige op til Emmerlev Klev og langs det gamle Højer Dige øst om Saltvandssøen ned til landegrænsen mod syd.

 

Generelt:

Det fremskudte Dige, officielt Det dansk-tyske dige, er det seneste havdige i Danmark, opført 1979-1981. Diget går fra Emmerlev Klev i nord til Hindenburg-dæmningen til Sild i syd. Diget beskytter Tøndermarskens 12.000 ha jord og 15.000 beboere mod oversvømmelser i forbindelse med stormfloder i Vadehavet. Diget er fredet under fredningen af Margrethekog. På vestsiden af diget er der på hele strækningen fra Emmerlev Klev til grænsen anlagt slikgårde for at skabe et robust forland. Vidåslusen stod færdig i 1981, den består af tre betonkamre med hver to sluseporte af træ. Syd for Højer Kanal, der løber fra den gamle Højer Sluse og ud gennem Vidåslusen, etableredes en saltvandssø som rasteplads for fugle i området. Margrethekog blev fredet i 1984. Fra diget er der en vid udsigt mod vest ud over Vadehavet, mod øst ind over Højer gamle sluse og dige og mod nordøst Højer By med Højer Mølle som et klart vartegn. Kulturmiljøet er vigtigt som rasteplads for trækfugle og som et enestående eksempel på et inddiget område, hvor man kan opleve nutidig kystbeskyttelse, landvinding, sluse- og digeanlæg.

Naturgrundlag:

Den naturlige udvikling af marsken og kysten er i dette område ret tidligt blevet afbrudt af digebyggerier, afspærringer og afvandingstiltag. Det består af et areal, der strækker sig fra randen af Hjerpsted Bakkeø ved Emmerlev Klev ned mod det nuværende Vidå-leje og ned mod den dansk-tyske grænse i syd, hvor landskabstypen fortsætter. I det meste af området består jordbunden af et tykt lag klæg, der hviler på sand. Hele geomorfologien i dette område er meget kompleks: Forlandet, de ydre og indre koge er resultatet af en årtusindgammel dannelsesproces. På et rimelig sent tidspunkt, formentlig i middelalderen, begyndte området at danne en sammenhængende marskflade. Hele den vestlige del af dette felt over mod Højer er gennemtrukket af dybe tidevandsrender, der også findes ved Vidåens udløb.

Landskab:

Hele kogs-, dige og slusesystemet danner et menneskeskabt landskab, der fremfor alt er kendetegnet ved vandregulering og inddigning. Således finder man i dag både inddiget marsk og uinddiget marsk med slikgårde og grøfter. Foran det fremskudte dige ligger uinddiget marsk med slikgårde, der er med til at øge digesikkerheden. Det fremskudte dige er meget markant i det ellers absolut flade landskab, og sammen med andre hav- og ådiger virker det nærmest som terrænformation. Bag det fremskudte dige, i Margrethekogen, ligger den 2,6 km2 store kunstige saltvandssø, der i 1983-1984 blev dannet som kompensation for inddigningen af de andre tidevandsarealer, som af forskellige fugle blev brugt som fodersted. Det er altså de udstrakte landbrugsflader uden høj vegetation, der er dominerende, havets nærhed, det rige fugleliv og det, at der mangler både bebyggelse og tekniske anlæg bortset fra selve sluseanlægget, der gør det fredede område rigt på naturværdi.

Kulturhistorie:

Det fremskudte dige blev muligt efter landvindingsarbejder 1958-1970 på forlandet foran det gamle havdige, Højer Dige, fra 1861. På grund af den intensiverede udnyttelse af jorden og bosætning i lavtliggende områder af Tøndermarsken, blandt andet industri- og villaområder omkring Tønder by, øgedes behovet for en bedre sikring af Tøndermarsken. I 1977 vedtog Folketinget, at der skulle bygges et fremskudt dige, den udløsende årsag var en stormflod i 1976, der truede med at gå over Højer Dige. Officielt blev Det fremskudte Dige indviet samtidig med den nye Margrethekog i maj 1982. Diget er bygget 1,4 km vest for og parallelt med Højer Dige. Diget er bygget som et fælles dansk-tysk projekt med 8,6 km dige på den danske og 3,6 km på den tyske side. I Tyskland fortsætter diget ned til Hindenburg-dæmningen. Vandet til Saltvandssøen pumpes ind direkte fra Vadehavet gennem et rør i diget. Gennemstrømningen foregår fra syd til nord, og vandet pumpes derefter ud i Vidåen og løber ud gennem slusen. En del af jorden i Margrethekog er offentligt ejet (Jordfonden), en del er privat ejet, hvor naturfredninger betyder, at en stor del af arealet henligger som græsmarker. Syd for Vidåen må marskarealerne kun bruges til græsning og høslet. Lige syd for Vidåen er der et dagligreservoir for ferskvandet fra Vidåen, der kan bruges som “bufferzone” for indvandet, hvis sluseportene er lukkede på grund af højvande eller risiko for stormflod.

Arkitektur:

Arkitekturen udgøres foruden af selve slusen og det tilhørende kontrolrum af slusemesterboligen og et bygningskompleks ved P-pladsen, der består af udstillingslokaler samt cafeteria. Alle bygninger er lave betonbygninger, der ligger tæt op ad digets østside, velsagtens for at det skal syne af så lidt som muligt i det ellers flade og åbne landskab

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *