Højer

2021 – Smag på Marsken og Højer Håndværksfestival den 25 september ved Højer Vandtårn

Vi afholder Smag på Marsken for 5. gang,
og det er 3. gang, at Højer Håndværksfestival er med.
Vi giver publikum, producenter og andre interesserede mulighed for at mødes med gode fødevarer og det gode håndværk for øje.
Fødevarer, håndværk, natur, bygningskultur og historie går hånd i hånd.
Smag på Marsken
Omkring 30 fødevareproducenter mødes for at vise deres specialprodukter frem
både med salg, smagsprøver og en god historie. De mange publikumsaktiviteter og foreninger, interesseorganisationer og område-interessenter har alle marskens gode mad i fokus og mødes over maden.
Højer Håndværksfestival
Med fokus på at vise de traditionelle håndværk og deres udøvere vil der være arbejdende stande og workshops, hvor håndværkere viser deres færdigheder frem og i mange tilfælde lader publikum prøve kræfter med de forskellige håndværk og materialer.
Del på Facebook