Sidste tog fra Højer
November 14, 2007
Ja man tror det næppe. I 70
år har det eksisteret en jernbane mellem Tønder og Højer. Først
med personbefordring, senere kun med gods. Banen havde sin storhedstid,
da tyke kurgæster brugte Højer Sluse som transithavn.
Ny restaurant ved Højer
Sluse
Den 30. juni 1892 kunne man
i Tondernsche Nachrichten berette om restauranten på Højer Sluse.
- To rummelige
og smukt møblerede Sale stod og ventede på Publikum. Betjeningen var
fortræffelig og Drikkevarerne kunne man ikke ønske sig bedre. Restauratøren
havde, for rigtig at fejre dagen sat Prisen på Øl til 15 Pf. for et
Glas.
Lang transporttid
I starten var der tre daglige
forbindelser til og fra Højer. Rejsetiden var anslået til 37 minutter
ved stop på alle stationer og kun 25 minutter ved den direkte forbindelse.
I 1897 kom der tillige 3 daglige
forbindelser med gennemgående Badeschnellzüge
mellem Hamborg og Højer.
Foruden stationer på Højer
Sluse og Højer, blev der anlagt nye stationer i Møgeltønder og Daler.
Beskrivelse af passagererne
Tondernsche Nachrichten bragte
onsdag den 6. juli 1892 en beskrivelse af den nye jernbane.Avisens udsendte
medarbejder havde følgende kommentarer til sin rejse med toget.
- Vor Vestkyst
bliver med rette oftere og oftere valgt som Udflugtsmål for Folk fra
det indre af Landet.
Især er det Lærere,
ofte 5 – 7 Stykker, der med Undervisning for Øje kommer hertil med
deres Elever. Jernbaneforbindelsen begundstiger sådanne Foretagender
meget, og Billetprisen endnu mere. En Tur herfra (Højer) til Flensburg
koster 2 Mk for Børn over 10 År og kun 1 Mk. for Børn under 10 år.
Lærerne ved, hvor vigtig sådan en Tur er for Undervisningen, og påtager
sig gerne Besværet, for at det indlærte kan bundfælde sig.
Havlapse
Journalisten kiggede også
på de typer, der tog med damperen Nordsee:
- Blandt Passagererne
var to ægte Berliner ”Havlapse”. Dette er nemlig et nyt Eksemplar
inden for den menneskelige Race. De er kædt så opsigtsvækkende, som
det er muligt.
Journalisten beksrev så, hvordan
disse Havlapse så ud
- Beklædningen
bestod af vide grå Bukser, der blev holdt op af et meget bredt Bælte.
Jakken, ligeledes grå, hang løst om Kroppen, samlet med en Snor, som
man bruger til en Slåbrok. Under Jakken havde de uldne Skjorter, som
var broderet med kulørt Silke. Åben Hals med skingerrødt Slips, og
på Fødderne så man gule Snabelsko. Begge gik med en Stok, som var
så tyk, at man næsten ikke kunne gribe om den. Nu har vi en Havlaps,
som han står og går. Derudover skal man forestille sig deres Ansigtsudtryk,
som både er dumt og blaseret.
Under krigen var Sild fæstningsområde
og afspærret for badegæster.
Problemer efter krigen
Det var problemer efter krigen.
Fra tysk side ville man gerne bevare forbindelsen til Sild. Man enedes
om at plombere samtlige kupeer i togene på den tyske grænsestation
i Sdr. Løgum.
Plomberingen blev først hævet
af det danske politi ved ankomsten til Højer sluse. Politiet skulle
derefter overvåge om passagererne virkelig gik om bord på damperen
til Sild. De rejsende måtte under ingen omstændigheder overnatte.
Rejsende med pas der sad i
disse tog, blev veordret i en særlig vogn mellem Hamburg og Tønder,
hvor der både var pas – og toldkontrol.
Men hvorvidt denne plombering
var effektiv, kan man have sine tvivl om. Min far fortalte, at han og
andre unger ofte rumsterede i de tyske togvogne, når de holdt i Tønder.
Min far beskrev det som vild luksus.
Ingen koloni
Dæmningen mellem fastlandet
og Sild blev indviet den 1. juni 1927. Storhedstiden for Højer –
banen var dermed forbi. Samtidig blev stationen på slusen nedlagt.
Amtmand Florander og andre
mænd af betydning på egnen sendte en ansøgning til DSB om, at
indrette en koloni for feriebørn eller kirtelsvagebørn i den del af
stations – bygningen, der ikke mere var i brug. Men ansøgningen blev
ikke taget til følge. Bygningen var ifølge DSB i for dårlig stand.
Underskud på banen
Efterhånden overhalede udgifterne
indtægterne på banen, derfor besluttede Folketinget den 20. maj 1933
at nedlægge persontrafikken på Højerbanen. Reaktionen fra lokalbefolkningen
var stor. Den 14. maj 1935 kørte sidste persontog på strækningen.
I Vestslevigsk Tidende den
16. maj skrev man
- Den sidste
Rejse – Nu er det forbi med Jernvejen Tønder
– Højer
- Straalende Solskin
mellem flyvende Skyer. Forår og Grotid, Vækst og Længsel, Glæde
ved Tilværelsen, Vaartid og smældende Flag var Optakten til Tønder
– Højer banens sidste Dag som trafikmiddel for levende Menneskebørn,
fremtidig køres kun Gods, ogsaa her sætter den nye Tid, Motorens Tid
ind. - Ved en Befaling,
et Pennestrøg fra oven ophævede man en Bane påtrods afen Egns Protest
og Bønner. Stille og uden de Navne og Uniformer rullede det sidste
Tog mellem Tønder og Højer – og dermed sattes et punktum for et
Stykke Historie. I 43 Aar kørte man fremmog tilbage, bandt Baand mellem
Byerne og bragte Penge i Omsætning. Nu er det Kapitel ude. Tiden krævede
det. - Klokken 9.01
i Gaar afgik det sidste Damptog til Højer, det var intet mærkelig
ved det. En stor Maskine,1 personvogn med 3
– 4 Passagerer og en Postvogn. Det var alt og dog mere, ifald man
kunne se ind i Folk fra Egnen, som en gammel Kone i Højer sagde: Hvad
har vi gjort, at de tager Banen fra os ? - Havde Banen Betydning
? På Statsbanernes store Budget næppe, man talte om et aarligt underskud
paa 50.000 Kroner, men i anden Henseende, i kulturel, i national, en
uoverskuelig Værdi. Banen bragte Folk til Egnen, øgede Omsætningen,
gjorde Afstanden mindre. Den støttede Folkets Moral. Man vidste, den
kom og gik på bestemte Tider, præcist nøjagtigt. Den var paalidelig
og stødt. Men æ biler – hva, sagde en gammel Bonde, dem regner æ
it. - Klokken 9.55
gik Damptoget tilbage til Tønder for sidste Gang. Man kunne da kaste
et Blik tilbage. Sommer efter Sommer bragte den lille uanseelige Bane
under Tyske Trikolorefarver Tusinder af Badegæster fra hele Tyskland
og store Dele af Norden til Højer Sluse og Færgehavn, for derfra at
sejle til et Sommerens Paradis – til Vesterland. Genforeningen med
Danmark – Moderlandet og senere Hindenburg
– Dæmningens Fuldendelse satte Punktum for denne Strøm af Rejsende.
Og knuste nær Banens Livsnerve, men dog levede Banen. Fabrikant Kjærby,
Købmand Pørksen og talrige andre saa dens betydning og støttede den
trods hidsig og skarp Konkurrence fra Bilernes
Side - Men det gik tilbage
- Aar efter Aar
mindskedes Trafik af Mennesker og Gods. Det blev talt stille i Krogene
i Begyndelsen, om dens Ophør, senere højere og højere, men Byraad
og kloge Mænd satte ind. Gang på Gang . Paaviste dens Værdi, kulturelt,
nationalt – men nej, andre Forhold vejede tungere. Der kom en skønne
Dag Besked: Nu er det forbi. Tiden kræver andet end Traditioner og
Føleri, men – maaske en dag, hvor Marsken staar som en blomstrende
Bebyggelse med Hundreder af Hjem og Virke, vi igen kan tales ved. Saa
der atter oprinde en Æra fot Tønder
– Højerbanen.
Rutebiler fra Højer til
Tønder
48 timer før persontrafikken
blev omlagt, besluttede Tønder Amtsråd at give koncession til rutebilejerne
Rasmus Hansen , Ballum og Niels Snitgaard, Bredebro. De skulle drive
en rutebilforbindelse mellem Tønder og Højer.
Drengestreger
Under krigen brugte tyskerne
banen til at køre materialer via Højer til Rømø. Et engelsk
bombefly var faldet ned, og tyskerne læssede det op på jernbanevogne.
Drengene i området havde gyldne tider. De samlede alle kobberting,
og solgte dem for gode penge til Falle på Torvet.
Mange bønder solgte halm til
tyskerne, men knægtene satte ofte ild til det med brændene pile. De
havde sat en tot twist i enden godt vædet i petroleum.
Godsbanen nedlagt 1962
Økonomien på banen blev ikke
bedre. Efter 1953 blev stykgods og banepakker sendt med lastbil. En
kort opblomstring fik banen i slutningen af 50’erne på grund sukkerroeeksport
til Tyskland i årene 1958 – 59.
Banen førte en hensyngende
tilværelse frem til 1961. Den 1. april 1962 blev banen nedlagt. Som
følge af nedlæggelsen fik de firmaer der brugte banen pludselig en
takstforhøjelse på 45 %.
Kilde: Flemming Wraae, Steen
Thunberg: 70 år med Højerbanen 1995. Materialet er brugt med tilladelse
fra forfatterne. Bogen er desværre udsolgt, men kan sikkert lånes
på biblioteket.
På tværs med tog
– fra Tønder til Tinglevaf samme forfattere kan stadig
fås. Forfatterne arbejder i øjeblikket med en bog, der beskriver
strækningen fra Tinglev til Sønderborg